“Fordelene ved reguleringen tilfalder derfor i høj grad de laveste indkomstgrupper og giver i gennemsnit slet ikke ’de største gevinster for de rigeste lejere’, som rapporten konkluderer.”

Mange forskellige nyheder kan måske give det indtryk at huslejereguleringen i højest grad kommer de højeste indkomster til gode.

Det er kun en kvart sandhed.

Vismændene beregner en lavere "gevinst" for lejerne end fx DREAM, Danish Research Institute for Economic Analysis and Modelling.

De Økonomiske Råds anbefaling om, at politikerne skal satse på nybyggeri frem for huslejeregulering duer ikke i praksis, lyder det fra LLO.

Den gennemsnitlige lejer i en privat bolig bør ifølge DØR betale 17.000 kr. mere i husleje. Vismændene mener, at en københavnsk lejer bør betale 37.100 kr. ekstra om året. For de almene lejere er det hhv. 21.900 kr. på landsplan og 41.000 i København.

Må naboen holde fest til den lyse morgen, slå græs før solen står op eller skrue helt op for musikken? Bolius har spurgt to eksperter, den ene er Landsformand i LLO, Helene Toxværd, om hvornår det er ok at larme? 

Myte punkteret: Det er ikke en hær af ældre enlige, som ødelægger det københavnske lejeboligmarked.

Ifølge Københavns Kommunes seneste boligredegørelse er private lejeboliger nu den mest udbredte boligtype i København (efter at have overhalet andelsboligerne).

LLO´s chefjurist Anders Svendsen har talt med Line Prasz fra Politiken om rotteangreb (artiklen kræver abonnement). På den baggrund efterlyser LLO tre ting.

En andelshaver blev forsøgt ekskluderet af sin andelsboligforening. Han blev frikendt i boligretten og hans modpart skulle betale sagens omkostninger.