LLO mener

Aldrig før har vi set et bedre eksempel på, hvor uhensigtsmæssig Boligreguleringslovens §5, stk. 2. er ude i den virkelige verden

En af verdens største ejendoms-investorer er kommet til Danmark. Endda med fuld musik. Hundredvis af lejligheder købes op og beboerne er utrygge. ”Stå sammen og bliv en del af LLO”, lyder rådet fra LLO’s chefjurist.

Sagen berører tusindvis af lejere, der har meldt sig ind i LLO og betalt deres kontingent i den tro, at de ville være en del af LLO.

ProjectZero kommer med sit bud på, hvordan processen omkring energiforbedringer kan optimeres ved hjælp af mere dialog mellem lejer og udlejer.

Beboerne i 200 rækkehuse protesterede, da kommunen ville give tilladelse til 38 nye huse. Planen ville

fjerne hele områdets fællesskab på grønne områder og bebygge børnenes lejeplads. Men kommunen lyttede.

Stort renoveringsprojekt i Egedalsvænge løb af sporet for 3B.

Lige som Thomas Bisgaard troede, at fem års tovtrækkeri ved fire retsinstanser var slut, måtte han lade champagnen blive liggende på køl og i stedet belave sig på en ny tur i retten – dennegang selveste Højesteret.

På LLO’s lige overståede kongres sagde en taler: “Husk det venner: Kun døde fisk svømmer med strømmen – og de lugter”. Sammenhængen var en anden end min, men billedet er både rammende og præcist.

Lejernes LO Hovedstaden er ofte nødt til at rådgive medlemmer til at opgive deres krav. Beløbet sagen handler om, står simpelthen ikke mål med, hvad det vil koste at føre sagen.

Efter det oprindelige forslag skulle kommunen og boligorganisationen i fællesskab lave en ”udviklingsplan”, som ministeriet skulle godkende. De nye regler medfører, at kommunen nu gives vetoret, og at boligorganisationen alene bliver høringsberettiget, hvis de ikke er enige med kommunen.