Den 1.juli trådte lovændringerne i kraft i det såkaldte Blackstone-indgreb. Det var efter LLO’s opfattelse den største forbedring, vi har fået af lejeloven i flere årtier. Men lovændringer kræver vejledning og rådgivning. Derfor gennemførte Lejernes LO i juni et såkaldt webinar, hvor landssekretariatet over nettet holdt kursus om de nye regler for sine advokater, sagsbehandlere og rådgivere ude i landet.