200 opkald på to timer

LLO’s Servicekontor i Aalborg står trimmet og klar til at hjælpe pressede lejere. Der er pres på, og medlemmer kommer naturligvis først i køen.

De tøver ikke et øjeblik på LLO’s nordjyske Servicecenter i Aalborg, når man spør’, om de har et par gode råd til lejere, der søger LLO’s hjælp over telefonen – FØR de ringer op!

Kristine Jeanett Nørgaard er fungerende kontorleder og cand. merc.jur (erhvervsjurist). Sanne Søndergaard er administrativ medarbejder, uddannet som administrationsøkonom og er typisk den, der tager telefonen og gør klar til viderestilling og rådgivning hos en af kontorets mange jurastuderende. Med andre ord en slags forpost i processen.

De svarer prompte:

Skriv ned!

1) Gør dig klart, hvad du søger hjælp til – og skriv det gerne ned først

2) Hav dokumenterne klar ved telefonen

3) Lav også gerne et kort resume i punktform – hvis muligt med datoer

4) Hav tålmodighed

5) Spørg os, hvad du kan forvente af ventetid i sagsbehandlingen

6) Hvis du er medlem, så hav medlemsnummeret klar.

Kristine og Sanne føjer til:

”Hvis man har forberedt sig, så skal vi spørge om færre ting, og vi kan hurtigt starte sagen op. Hvis det er en hastesag, så agerer vi straks. Ellers er vi nødt til at prioritere”.

Skæld ud? - ”NEJ da!”

Efter den indledende snak bliver lejeren stillet videre til en af kontorets juridiske sagsbehandlere, der starter sagen op. Medlemmer kommer først i telefonkøen – ikke-medlemmer må vente længere. Får I skæld ud, hvis folk bliver utålmodige?

”Nej”, lyder svaret med eftertryk fra Kristine. ”Men nogle har behov for at få afløb for deres følelser. Det er jo noget så vigtigt som folks hjem, der er i spil. Den første samtale kan godt tage 30-40 minutter. De ville ellers gå fra min mere specifikke rådgivning. I den senere mail-korrespondance må lejerens familie gerne hjælpe til. Det er ofte en god ide. Personlig henvendelse her på kontoret er også en mulighed”.

Sanne: ”De fleste der ringer, er faktisk ikke-medlemmer. Vi plejer at spøge med, at en travl tirsdag betyder en slap torsdag eller omvendt. Sidste torsdag ringede 219 på to timer. De kommer selvfølgelig ikke igennem alle sammen. Nogle tror de er medlem hos os, men forveksler os med en anden lejerorganisation. Andre bor andre steder i landet, måske i København, men er nervøse og skal tale med nogen i en fart”.

Landsformand Helene Toxværd skyder ind, at en normal behandlingstid er 3-4 uger på at få en sag startet op – typisk for en fraflytningssag, hvor der skal indkaldes dokumenter. Hvis det er en hastesag, så straks! Selve sagen kan godt vare et helt år, siger landsformanden.

Sanne Søndergaard er som regel den venlige stemme, man først møder i telefonen.

200 løbende sager

Lige p.t. har Servicekontoret 200 løbende sager. I hvert fald 65 pct. af dem er fraflytningssager. Derefter ikkommer en stor portion sager om lejestigninger og fejl-og mangel-sager, herunder skimmelsvamp. Og endelig en del forbedringssager, siger Kristine.

”Generelle spørgsmål kan handle om hjælp til fraflytning, lejekontrakten og forbrugsregnskabet – er det f.eks. gyldigt?. Ofte får vi sager, der kommer op i forbindelse med en anden sag. Udbedringsager er et særligt problem, fordi de er komplicerede og tager tid, og nogle gange må vi bare sige: Flyt! Vi mærker tydeligt lejernes stress. Nogle gange henvender de sig to måneder før fraflytningen, fordi de er bekymrede og fornemmer, at der er problemer. I en retssag tilbyder vi 30 min. gratis vurdering fra en jurist i advokatfirmaet Advodan. Ved småsager indbringer vi også til Fogedretten”.

Sanne: ”I skimmelsvamp- sager, ser vi ofte, at folk er fysisk påvirkede”.

80 pct. af sagerne vedrører lejemål hos private, 20 er almene boliger, men netop den sidste gruppe er voksende. Fejl og mangler ses mere og mere, f.eks. ved genhusning”.

Slik, vin, chips og flødeboller

Der er sager, der har lang vej foran sig før en løsning, og så er der de helt enkle.

En torsdag aften bankede det på døren. En mand undskyldte mange gange, at han ikke var medlem. Hans gamle mor havde fået et ildebefindende, og ambulancefolkene havde været nødt til at smadre et vindue for at komme ind i hendes lejlighed. Dét vindue ville boligselskabet ikke betale.

LLO handlede hurtigt og en måned senere kom en taknemmelig søn forbi med favnen fuld af sodavand, slik, vin, chips og flødeboller. Nu havde boligselskabet ombestemt sig.