Skip to main content

Aalborg: Tomme lejligheder presser huslejen ned

En årrække med byggeboom og efterfølgende faldende befolkningsvækst i Aalborg by, har skabt en situation, hvor udbudet af boliger overstiger efterspørgslen og derfor ses der en opbremsning i markedet.

I Aalborg Kommune har man i mange år været vant til en befolkningstilvækst på op mod 2.500 nye borgere om året, men nu må landets tredjestørste kommune regne med en noget lavere vækst på i gennemsnit ca. 800 nye borgere om året, skriver Nordjyske Stifttidende (kræver abonnement).

Huslejen faldet i specielt det ældre byggeri

Hos Lejernes Landsorganisation (LLO) i Aalborg medgiver man, at det massive boligbyggeri har haft en effekt på huslejen.

- Husleje faldet

- Der er typer af lejemål, hvor huslejen er faldet, og nybyggeriet bliver heller ikke lejet ud til helt samme priser, som du kan andre steder, siger Sigrun Mønnike-Hald, der er formand for LLO i Aalborg, og som også sidder i det lokale huslejenævn, til Nordjyske.

Hun oplever, at huslejeniveauet er faldet for de ældre ejendomme grundet den store boligudbygning.

- Vi har set nogle huslejer på de istandsatte lejemål, hvor man egentlig var der, hvor det var dyrere at leje en lejlighed i en gammel ejendom i Danmarksgade eller Valdemarsgade end at leje noget i et nybyggeri nede på havnen, og så har man været presset til at sætte huslejen ned på noget af de ældre byggeri.

- Det er et symptom på, at der nok er bygget lidt rigeligt, og folk synes stadig, at det er en høj husleje i det her nybyggeri, selvom det er lavere end i Aarhus og København, siger Sigrun Mønnike-Hald.

 

Rød By Illustration med logo

Om forfatteren

Se artikler af LLO

Back to top