Skip to main content

ASSENS: 44.700 kr. tilbage til lejer efter LLO-hjælp

Lejer i Assens får 44.700 kr.  retur efter hjælp fra LLO. Lejer fik hverken flytteopgørelse eller depositum. Nævnet traf afgørelse til lejers fordel. 

Juristerne på servicekontoret i Århus sikrede en lejer 44.700 kr.  

Lejer henvendte sig, fordi hun ikke havde fået sit depositum retur og i øvrigt ikke havde hørt fra udlejer, efter hun var fraflyttet.  

Efter gennemgang af sagen fremsatte LLO krav om tilbagebetaling af månedlig opkrævning af betaling til renovation, i alt 7.500 kr. samt tilbagebetaling af aconto vand på i alt 7.500 kr., da der ikke var fremsendt regnskaber.  

Dertil kom en ugyldigt opkrævet trappelejestigning på 7.500 kr. samt depositum på 22.200 kr., da udlejer ikke havde fremsendt hverken reklamation eller flytteopgørelse. 

Da udlejer ikke svarede, blev sagen indbragt for huslejenævnet. 

Ved nævnets behandling af sagen valgte udlejer ikke at fremsende høringssvar, og nævnet traf derfor afgørelse på baggrund af det materiale vi havde indsendt, hvor de besluttede at lejer skal have i alt 44.700 kr. 

Lejer ønsker at være anonym. 

Om forfatteren

Jens Peter Kildevang

Journalist og redaktør af Vi Lejere.

Kontakt: redaktion@llo.dk 

Back to top