Beboerdemokratiet halter: Bestyrelses - stolene står tomme
Den almene boligsektor er verdenskendt for dens beboerdemokrati. Men sandheden er, at hver fjerde af alle afdelinger slet ikke har en afdelingsbestyrelse.
Den almene boligsektor har tilsyneladende et beboerdemokratisk problem – og har haft det længe. Problemet består i, at mere end hver fjerde af alle almene boligafdelinger i 2019 var uden en afdelingsbestyrelse, viser tal fra Landsbyggefondens temastatistik. Faktisk har dette været tilfældet siden 2011, hvor statistikken opsummerer tal tilbage fra.
Foruroligende højt
Det er et foruroligende højt tal, og spørgsmålet er, hvad det betyder for beboerdemokratiet, at hele 26 procent af de 573.638 almene boliger i dag er uden en selvstændig afdelingsbestyrelse og derfor ikke styres lokalt men af boligorganisationens bestyrelse?
Afdelingsbestyrelsens opgaver
Læser man ”Om afdelingsbestyrelsens opgaver” på Boligselskabernes Landsforenings egen hjemmeside, så skal en afdelingsbestyrelse bl.a. kunne:
”styrke afdelingen efter beboernes ønsker”, være ”tillidsmand for alle beboere i afdelingen”, være ”beboernes kontaktled til organisationsbestyrelse og administration”, være ”igangsætter for aktiviteter” og skal i øvrigt ”Vise, at beboeres holdninger er ligeværdige til bestyrelsens”.
Kilde: bl.dk
Med andre ord skal en bestyrelse fremme beboerdemokratiet, arbejde for afdelingen og dennes udvikling samt for beboernes velbefindende. Desuden skal en bestyrelse forvente støtte, hjælp og opbakning fra den administrative ledelse og organisationsbestyrelsen.
Spørgsmålet er, hvor disse gode ord og intentioner stiller afdelinger uden en bestyrelse? Hvordan har beboerdemokratiet det, når der ikke er en valgt afdelingsbestyrelse?
Statistikkens klare tal
Ifølge Landsbyggefonden er det i de mindste afdelinger, i ungdoms- og ældreboliger, og primært uden for Hovedstadsområdet og især i Jylland, at man finder afdelinger uden en fungerende afdelingsbestyrelse.
I LLO modtager vi jævnligt henvendelser fra lejere i almene boliger, både fra enkelte lejere og bestyrelser, som efterspørger råd og vejledning om rettigheder, råderum og pligter, når de ikke føler sig klædt på af boligorganisationen eller organisationsbestyrelsen.
Herudover kæmper flere almene beboere og afdelinger med, at deres organisation, (f.eks. FSB og AAB) ikke ”tillader” samlet medlemskab af LLO og ligefrem i flere tilfælde aktivt modarbejder dette. Som man også kunne læse i det seneste nummer af Vi Lejere (november 2020) så mener LLO, at de almene lejeres ret til at organisere sig skal skrives ind i lovgivningen.
LLO-formanden: lysten formindskes
Forelagt statistikken om de manglende afdelingsbestyrelser siger landsformand Helene Toxværd:
”Selv om hovedforklaringen på de manglende afdelingsbestyrelser næppe kan tilskrives boligselskabernes modstand mod LLO og dermed besværlig adgang til uvildig rådgivning, så er det nok ikke helt forkert at antage, at lysten til at bruge tid og kræfter i en frivillig bestyrelse formindskes, hvis man oplever modstand mod frit at kunne søge uvildig rådgivning og hjælp i det daglige arbejde.
I LLO mener vi, at den almene boligform er en stærk og værdifuld faktor i den danske boligforsyning – en demokratisk boligform, man bør værne om. Det kan man f.eks. gøre ved at give det lokale afdelingsdemokrati ret til frit at kunne organisere sig.”