Beboerdemokratiet halter: Tre bestyrelser nedlagde sig selv

Hele 26 pct. af alle almene afdelinger i Danmark har ikke en fungerende bestyrelse. Måske derfor har de trange vilkår. Vi Lejere har loddet stemningen i Midtjylland, hvor tre bestyrelser har nedlagt sig selv. En tidl. formand siger direkte: ”De store er ikke i interesseret i aktive beboere”.

Trives beboerdemokratiet bedst med en siddende afdelingsbestyrelse, eller er det tilstrækkeligt, hvis boligselskabet eller organisationen varetager afdelingens interesser?

Det spørgsmål har vi talt med to personer om inden for det almene område. De mener begge, at beboerdemokratiet har en vigtig plads og funktion, men de har samtidig en forskellig tilgang til, hvordan og hvor godt det fungerer og bedst kan styrkes.

Baggrunden for spørgsmålet er artiklen ” Beboerdemokratiet halter: Bestyrelses-stolene står tomme” i forrige nummer af Vi Lejere (nr. 1. 2021), hvor vi beskrev, hvordan 26 procent af samtlige almene afdelinger i Danmark ikke har en fungerende afdelingsbestyrelse. Og LLO’s landsformand Helene Toxværd satte fingeren på et betændt punkt, nemlig at nogle almene boligorganisationer er imod, at en frivillig bestyrelse søger uvildige råd og hjælp i LLO, hvis de ikke ligefrem direkte forbyder et ”samlet” medlemskab.

9 måneder og farvel

I Apotekerhaven i Hammel, der ejes af Midtjysk Boligselskab og i alt råder over mere end 2000 almene boliger, endte bestyrelsen med kun at eksistere i godt 9 måneder, inden den smed håndklædet i ringen.

Intet budgetregnskab

Poul Erik Kristensen har siden 1986 været aktiv i tre forskellige bestyrelser, senest som for formand for AAB´s afdeling 7 siden 2017. Han er desuden medlem af beboerklagenævnet, sidder i bestyrelsen for Silkeborg Lejerforening og sidder i AAB´s repræsentantskab. Poul Erik Kristensen nikker genkendende til problematikken omkring visse boligselskabers manglende interesse i aktive beboere:

”De store administrative enheder er ikke specielt interesserede i aktive beboere. Dette kom fx helt konkret til udtryk i to forskellige hændelser hos to forskellige almene afdelinger, hvor boligselskabet ikke fremlagde budgetregnskab på beboermødet pga. renoveringer mm.”

Sagerne om denne ulovlige praksis er sendt til tilsynet i Favrskov kommune, og bestyrelserne har i lighed med bestyrelsen i Apotekerhaven trukket sig fra posterne og nedlagt sig.

Effektiviserings-aftale koster service

I Poul Eriks egen almene afdeling har de også mærket stramninger, som har betydet større afstand mellem administration og beboere, men dette skyldes i højere grad den effektiviseringsaftale, som Kommunernes Landsforening, Boligselskabernes Landsorganisation og den borgerlige regering indgik tilbage i 2016 om at opnå driftsbesparelser på i alt 1,5 milliard kr.

Den proces mener han har indskrænket mulighederne for bestyrelserne og betyder nu ringere service.

”Hele projekt med driftsbesparelser på i alt 1,5 milliard kr. har betydet en professionalisering og har indskrænket mulighederne for bestyrelserne. Jeg synes, at AAB har taklet det for passivt og ikke sagt fra. Vi kan ikke selv bestemme driftsmidlernes størrelse, og principperne om svage gruppers interesse skubbes desværre nedad pga. disse besparelser”.

Men generelt mener Poul Erik Kristensen, at der i administrationen, i organisationsbestyrelsen og i repræsentantskabet er stor lydhørhed for vigtigheden af aktive beboerdemokrater.

Direktøren: Tilfredsheden er bevaret

Direktør i AAB Silkeborg, Flemming Jensen, er på en lidt anden kurs, når han svarer på, om besparelserne har betydet forringelser. For selvom der er skåret i driften, mener han, at man ved at prioritere lidt anderledes har fundet en god balance mellem besparelser og serviceydelser.

”Vi har set på vores prioriteringer og forsøgt at finde en gylden middelvej, hvor vi har reduceret driften med 15%, og hvor vi ved, at ikke alle er tilfredse, men alligevel kan se fornuften i det. Jeg mener at beboertilfredsheden er intakt - den er ikke faldet. Vi forsøger stadig at hjælpe de svage og udsatte. Fællesskabet betalte tidligere mere til driften. Det er der skåret lidt i, og til syvende og sidst kommer besparelserne også beboerne økonomisk til gode”.

Silkeborg-modellen

Ikke alle boligorganisationer ønsker bestyrelserne hen, hvor peberet gror. Der foregår pt. en diskussion i AAB Silkeborgs repræsentantskab om, hvordan udviklingen af beboerdemokratiet bedst kan foregå. Her er der nedsat et kompetenceudvalg, der skal komme med konkrete ideer til styrkelse af beboerdemokratiet.

Der udvikles materiale, kurser og nye tiltag, hvor specielt kompetencer omkring det at være en afdelingsbestyrelse søges styrket, og hvor afdelinger uden bestyrelser i stedet repræsenteres af en kontaktperson fra organisationsbestyrelsen. I AAB Silkeborgs repræsentantskab sidder 110 repræsentanter fra i alt 38 afdelinger.

Koncept: Talent i bestyrelsen

Dette arbejde er direktør i AAB Silkeborg, Flemming Jensen, også involveret i og har holdninger til. Han oplever, at de tillidsvalgte gør det nemmere at samarbejde med afdelingerne, og at arbejdet for at bibeholde et stærkt beboerdemokrati gennem aktive beboere derfor er vigtigt. Men han mener omvendt ikke, at der er noget galt med den administrative praksis og siger afsluttende:

”Helt overordnet, så handler det om god ledelse og rekruttering af de tillidsvalgte. Den gode ledelse sætter dagsordenen for arbejdsfordelingen. Vi arbejder løbende med nye tiltag, hvor et kompetenceudvalg ser på, hvordan man bedst sikrer og udvikler beboerdemokratiet gennem et koncept, vi kalder Talent i bestyrelsen, som klæder de tillidsvalgte på til at begå sig i beboerdemokratiet.

Desuden har alle bestyrelsesløse afdelinger en kontaktperson, en repræsentant for beboerne, der selv er beboer, som er med til at arbejde for oprettelse af bestyrelser i alle AAB Silkeborgs almene afdelinger”.