Benspænd: Demokratiet halter i den almene sektor

Da Folketinget vedtog den såkaldte Blackstone-pakke i juni, blev lejernes muligheder for at organisere sig forbedret. Helt konkret fik beboerrepræsentationerne i privat udlejning nu mulighed for at opkræve et noget større beløb til deres arbejde, så det blev nemmere at stå imod udlejernes mange ressourcer og dyre advokater.

De tidligere regler om beboerrepræsentationer blev vedtaget i 1997, og jeg skal hilse og sige, at der er sket noget siden - ikke mindst med styrkeforholdet mellem lejer og udlejer. Derfor er det kærkomment, at partierne bag Blackstone-indgrebet (Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, SF, Enhedslisten og Alternativet) har valgt at opprioritere beboerrepræsentationerne.

Vi er ikke kommet hele vejen, men det at give beboerrepræsentationerne flere muskler er en forbedring, også selvom lejerne jo langt fra kommer bare i nærheden af det niveau, som udlejere som Blackstone kan stille op med, når de vil have ret i huslejenævn eller boligret.

Så det var tiltrængt at få gennemgået og også moderniseret de gamle regler. Faktisk gjorde de ældre regler, at visse banker truede med at lukke beboerrepræsentationers konti, hvis

de ikke kunne fremvise særskilte vedtægter. Med de nye regler har vi fået ministeriet til at tydeliggøre, at dette ikke er et krav.

Men ikke alt skal væk, når man vælger at gennemgå eksisterende regler og bestemmelser. Heldigvis var der ingen snak om at fjerne den del af de gamle regler der sikrer, at lejerne i ejendomme kan gå sammen. Udlejere kan stadigvæk ikke modsætte sig, at lejerne organiserer sig i ejendommen, og udlejer er forpligtet til at foretage opkrævning til beboerrepræsentationen.

Selvom det lyder underligt, så har de private lejere her en langt bedre beskyttelse end de almene lejere, når det alene handler om retten til at organisere sig. Flere almene boligorganisationers top forsøger imidlertid at forbyde lejerne i de enkelte ejendomme at tilknytte sig LLO i en fælles aftale. Det gælder for eksempel AAB og FSB, som direkte forbyder de lokale boligafdelinger at lave aftaler med LLO om råd og vejledning. Hvis et afdelingsmøde i en afdeling beslutter sig for en tilknytning til LLO, så får de at vide, at det kan de sandelig ikke! Der er ingen mulighed for at gøre dette i fællesskab, påståes det.

Det er naturligvis nemmere for de almene organisationer og administrationer at slippe af sted med fejl og dårlig administration, hvis de kun skal forholde sig til enkelte lejere eller afdelingsbestyrelser uden adgang til uvildig rådgivning. Men det er grundliggende udemokratisk og udansk. Det svarer til, at en arbejdsgiver kan sige til sine ansatte, at de ikke kan bede en fagforening forhandle fælles vilkår.

Frihed til at organisere sig er en grundfæstet rettighed i Danmark. Generation efter generation har på den hårde måde lært værdien af at gå og stå sammen.

Selvfølgelig skal det ikke være udlejer / boligorganisationen selv, som skal bestemme om lejerne må organisere sig. Det skal lejerne i ejendommen, uanset om de bor privat eller alment.

I LLO mener vi derfor, at de almene lejeres ret til at organisere sig skal skrives ind i lovgivningen, præcis som man har gjort i privat udlejning.