Skip to main content

Boligmarkedet: Når adgangsbilletten hedder "mor og far"

TV2 har lavet en artikel om, hvordan unge har købt bolig. Tre unge er netop kommet ind på boligmarkedet i København. To af dem havde én afgørende fordel: deres forældres penge. Den tredje? Han satte 15.000 kr. til side hver måned i et år – en opsparingstakt, de færreste unge har mulighed for at matche.

Det er grum læsning.

Alternativet er dyre lejeboliger – uden skattefordele og værdistigninger.

Forslag om at ændre finansieringsmulighederne for førstegangskøbere – fx via brug af pensionsopsparingen – hjælper ikke nok. Hvorfor? Fordi det blot presser priserne op (til gavn for de nuværende boligejere) og skubber andre unge endnu længere væk fra markedet.

Ifølge en ny analyse fra Nationalbanken vil et sådant tiltag medføre prisstigninger over hele boligmarkedet og kun give under 40 nye yngre husstande mulighed for at komme ind.

I Lejernes Landsorganisation Danmark mener vi, at løsningen ikke kun er at sikre flere ejerboliger, men også at forbedre vilkårene for lejere.

 

Om forfatteren

Se artikler fra Anders Svendsen

Chefjurist, LLO i Danmark.

Back to top