BOLIGEKSPERT: ”MAN SKAL VARE SIG VED AT PILLE...”
”En læresætning i boligøkonomi er, at boligmarkedets delmarkeder er forbundne kar. En anden læresætning er, at balancen mellem boligmarkedets delmarkeder er balancen mellem de skatter og subsidier, der påhviler de enkelte markeder. Derfor skal man vare sig ved at pille et sted, for det får konsekvenser andre steder. Vil man tale regulering på udlejningsmarkedet, skal man derfor huske også at tale regulering/subsidier på ejerbolig- og andelsboligmarkedet. Det huskede vismændene i 2001, men det er ikke med i efterårsrapporten.”
Direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, Curt Liliegreen på LinkedIN, om Vismændenes udeladelse af ejernes gevinster i rapporten om huslejeregulering.
VISMÆNDENE VIL ALLIGEVEL IKKE....
”Tilbage i 2001 undersøgte det daværende formandskab for Det Økonomiske Råd huslejereguleringen og anbefalede, at den blev afskaffet. Men i den mellemliggende periode har ny forskning set dagens lys, og vi har derfor genbesøgt emnet i vores efterårsrapport. På det opdaterede grundlag anbefaler vi ikke, modsat vores forgængere, at huslejereguleringen afskaffes”.
Det Økonomiske Råds (Vismændene) formandskab i kronik i Jyllandsposten ”At huslejeregulere eller ej, det er sagen” d. 6. november 2023.
HELT UDEN ADVOKATHJÆLP
”Jeg er meget ked af, at beløbsgrænsen i de såkaldte småsager hæves til 100.000 kr. Det er mange penge for de fleste mennesker, og det vil ramme socialt skævt og i praksis betyde, at langt flere vil stå helt uden advokathjælp i denne type sager”.
Danske Advokaters formand Jesper Rothe udtaler bekymring om ny aftale om domstolenes økonomi.
Kilde: Roser med alt for mange torne i domstolsaftale - Danske Advokater
HÆSTORP: ”VÆRKTØJER TAK!”
”Vi kan ikke have en by, hvor ren profit styrer boligmarkedet. Det er simpelthen uretfærdigt. København må aldrig blive som London eller New York, hvor en sygeplejerske eller politibetjent ikke har råd til at bo,”
Overborgmester Sophie Hæstorp Andersen, som efterspørger værktøjer fra regeringen til at stille krav om, at antallet af almene boliger og private boliger skal balanceres samt at fastsætte minimumsprocenter for ejerboliger i nye lokalplaner.
Kilde: Ejendomswatch: Københavns overborgmester om dystre boligtal: ”Profit må ikke styre markedet” — EjendomsWatch