Boligpolitik i medierne (September 23)
Flere unge deler bolig med flere, de ikke er i familie med
Curt Liliegreen, cand. polit, direktør for Boligøkonomisk Videncenter:
”Der bliver ikke flere husstande med kun én ung beboer i København, men der bliver flere og flere familier på kun én ung. Hvordan kan det hænge sammen? Fordi de unge deler bolig og dermed husstand med andre. Det kan være med andre unge, eller med ”voksne”.
Kilde: X (tidligere Twitter)
LLO: Lange ventetider hos huslejenævnet, boligretten og beboerklagenævnet
De lange ventetider betyder, at lejere kan vente op til 500 dage på en afgørelse, viser en opgørelse fra Social- og Boligstyrelsen.
”Det er vigtigt, at nævnene behandler sagerne så hurtigt som muligt. For den enkelte kan det være en katastrofe ikke at kende sin husleje, og det giver stor usikkerhed om ens økonomi”, siger Claus Højte, direktør i LLO Hovedstaden til DR Nyheder.
Hvorfor får de lov?
Sigurd Agersnap, boligordfører (SF):
”Kører man for stærkt flere gange, så får man taget kørekortet. Hvorfor skal udlejningsselskaber have lov til igen, og igen at snyde lejerne? Taber man sager igen og igen i huslejenævnet, så burde man ikke have lov til at drive udlejningsselskab.”
Kilde: X (tidligere Twitter)
Byggeriet skal udlede mindre CO2
Kommende ingeniører skal have fokus på bæredygtighed i byggeprocesserne – og det er der brug for, da byggeriet er en af de brancher, som udleder mest CO2.
”Ca. 40 procent af Danmarks energiforbrug bruges i bygninger, og 35 procent af alt affald stammer fra bygge- og anlægsbranchen. Det gør byggeriet til en af de tungeste på CO2-vægtskålen”, skriver BUILD.
På uddannelsen ”Bæredygtige Byggeprocesser” lærer studerende om projektledelse, om at kunne se på tværs af byggeriets faser med bæredygtighed for øje og at kunne samarbejde med forskellige aktører i branchen, så materialer, byggeri og byer i fremtiden gøres mere bæredygtige.
Kilde: BUILD - INSTITUT FOR BYGGERI, BY OG MILJØ, Aalborg Universitet
Stigning på 37 procent i huslejen for studerende
Mens andelen af almene ungdomsboliger er meget lav ift. andelen af studiepladser (13:1 på Frederiksberg, 4:1 i København og øvrige kommuner), så er huslejen for studerende i private lejeboliger i København og på Frederiksberg steget med 37 procent fra 2016 – 2021.
Førsteårsstuderende anvender 45 procent af deres indkomst til husleje og 60 procent af de førsteårsstuderende bor til privat leje.
Note: Figuren viser den gennemsnitlige månedlige husleje pr. person i løbende priser for udeboende studerende mellem 17-34 år på videregående uddannelser, der bor i Københavns og Frederiksberg kommune. Der er kun valgt studerende, der bor alene eller sammen med andre studerende, samt adresser med huslejeoplysninger.
Kilde: BL’s egne beregninger på baggrund af Danmarks Statistiks registerdata.