Boligpolitisk kommentar: Det "dejlige" sociale samvær

Vi bygger småt. Vi bor småt, og vi deler i stadig stigende omfang bolig og liv med mennesker, vi ikke er i familie med. Stadig flere opgiver og flytter ud af københavn. En ny boligredegørelse fra kommunen bør derfor være en øjenåbner for Christiansborg.

Sidst i 2023 kom der endnu en boligredegørelse fra Københavns Kommune, og endnu engang kommer dens analyser og konklusioner til præcis de resultater, som vi i LLO har frygtet og også advaret imod i rigtig mange år.

For det står slemt til, og selv om man måske personligt ”har sit på det tørre” og hverken er specielt ung eller aktuelt boligsøgende, så kender langt de fleste nogen, der leder efter et sted at bo. Det kan være børn eller børnebørn, venner eller bekendte - kort sagt mennesker, der leder med lys og lygte efter noget at bo i.

Men de findes; der er skam ledige boliger – både til leje og til køb! Men prisen er høj, for boligmanglen rammer som alt andet skævt; og har du penge nok, så kan du finde noget den dag i dag. Har du ingen, så må du stille dig i kø sammen med alle de andre mere eller mindre desperate, der også leder.

Det ”dejlige” sociale samvær

Det er dyrt, det bliver stadig dyrere, og det har mange konsekvenser for os – både som privatpersoner og for samfundsudviklingen på længere sigt. En af de dokumenterbare konsekvenser er, at boligernestørrelsen for en stor del af befolkningen skrumper. For overhovedet at få råd til at bygge og for overhovedet at kunne afsætte nybyggeri bliver lejlighederne stadig mindre. Vi bygger småt. Vi bor småt, og vi deler i stadig stigende omfang bolig - og liv - med mennesker, vi ikke er i familie med. Og vi gør det ikke kun som 20-årige – vi gør det langt op i voksenalderen, og efter at vi er færdiguddannede og med faste job. I boligannoncerne fremstilles det frisk og frejdigt som at bo smart, næsten miljøbevidst – og i hvert fald rengøringsvenligt, og man hylder det dejlige sociale samvær med andre. Men alt for ofte er dette samvær ikke noget aktivt tilvalg, og det er altså hverken smart eller fællesskabsfremmende at være tvunget til samvær – heller ikke, når det f.eks. drejer sig om et skilsmissepar, der må blive boende sammen alt for længe, fordi de ikke – hver for sig - kan finde noget de har råd til.

Hver femte deler

Boligmanglen, især i det man kan kalde ”bunden af boligmarkedet”, ændrer sig markant i disse år. Boligredegørelsen viser, at mere end hver 5. københavner i dag deler deres bolig, og trods en fortsat tilflytning til byen så opgiver stadig flere og flytter ud af byen. Af disse angiver næsten 9 ud af 10, at økonomien er en af de primære årsager.

I LLO har vi advaret om denne udvikling i efterhånden mange år, og selvom der er en vis tilfredsstillelse i at får ret i sine forudsigelser, så er situationen ikke til hverken glæde eller sejrsråb. Svimlende huslejer i både nyt og gammelt byggeri gør noget ved byen, det ændrer den – befolkningen bliver mindre divers, som det hedder på nudansk. Det lyder vældigt fint, men dækker ”bare” over, at byerne efterhånden reserveres de velhavende, de veluddannede og/eller par med rigtig gode jobs og fremtidsudsigter.

41 kvm. pr. person mod 55 kvm.

Det er med andre ord den øvre middelklasse og opefter. Altså folk, der uden al for store problemer kan lægge mange penge til enten køb eller husleje.

Udviklingen på boligmarkedet er skæv, og der har altid været forskel på, hvad man får for pengene rundt omkring i landet. Det kan aflæses direkte, når man ser, at landsgennemsnittet i boligareal pr. person er på 55 kvm., men f.eks. københavnerne har ca. 41 kvadratmeter til rådighed pr. person. En forskel, der ikke udjævnes, men tværtimod bliver større og større.

I LLO er vi glade for bofællesskaber og kollektiver. Bevares! Det kræver overvejelser og samtaler, men har man prøvet dem, og kan man lide det, så skal man da bo sådan! Og det samme gælder i forhold til størrelse - er man til små, smarte rengøringsvenlige boliger, ja så er det da det, man skal gå efter – naturligvis.

Men påtvungne bofællesskaber og skrumpende lejligheder er noget møg, hvis man nu ikke har lyst til at dele hverken liv eller bolig med andre og faktisk gerne vil ha’ både et soveværelse og værelse(r) til ungerne.

En øjenåbner for Christiansborg?

Vi har igennem lang tid set og oplever de voldsomme stigninger i huslejerne i både nybyggeriet og i de mange moderniserede lejligheder. Måske vil nogen også synes, at en husleje på f.eks. 10.000 -12.000 kr. ikke er så galt endda – lige indtil de får at vide, hvor få kvadratmeter man får for pengene.

I LLO mener vi ikke, at alle skal kunne bo midt på Rådhuspladsen i København. Men vi mener, at alle bør kunne bo i nærheden af arbejde og uddannelsessted, venner og familie - og også blive ved med det, hvis man f.eks. står alene med et par børn efter en skilsmisse. I LLO mener vi, at små ungdomsboliger skal være for unge studerende og ikke for voksne med ondt i økonomien! I LLO er vi tilhængere af levende byer med både plads og muligheder for alle – det kræver en aktiv boligpolitik, både kommunalt og på landsplan.

I LLO håber vi derfor, at boligredegørelsen vil åbne øjnene på Christiansborg netop nu, hvor vi hører, at regeringen er gået i gang med at formulere en egentlig boligpolitik. Vi er spændte på resultatet, for der er meget at tage fat på, og den store opgave må være at skaffe ordentlige boliger til alle.