Skip to main content

Boligretssager i Danmark: Et indblik i tallene for 2023

Boligretssager er en central del af retssystemet på lejerettens område, men hvor mange sager er der egentligt, og hvor bliver de ført? Jeg har dykket lidt ned i tallene fra Danmarks Domstole:

1️⃣ Mange sager, få proceduredomme: Ud af næsten 1500 sager blev kun omkring 300 afsluttet med en proceduredom. Det vil sige at rigtigt mange sager ender i at parterne forliger sagen, erkender at modparten har ret inden hovedforhandlingen eller udebliver.

2️⃣ Størst aktivitet i de store byer: Københavns Byret og Retten på Frederiksberg topper listen med henholdsvis 327 og 159 sager, men af dem ender kun hhv. 76 og 38 sager med en proceduredom.

3️⃣ Forlig dominerer: Mange sager ender med forlig – enten efter hovedforhandling eller ved retsmægling.

4️⃣ I ikke mindre end 9 af landets 24 retskredse kan antallet af proceduredomme tælles på én hånd.

Danmark har jo en forskellig andel af lejere, med flest i de store byer og færrest på landet, så det er måske ikke helt overraskende at der er flere boligsager i København end i resten af landet.

Det mest overraskende for mig var hvor mange sager der sluttes uden en "rigtig" dom.

Tabel fra Danmarks domstole.

Om forfatteren

Se artikler fra Anders Svendsen

Chefjurist, LLO i Danmark.

Back to top