Boligselskabers nye brev-trick

Nogle boligselskaber forsøger at få lejere til at trække deres sager - enten ved at kræve mere af lejerne, end loven foreskriver eller ved at skrive breve, der fremstår som afgørelser. I virkeligheden er det bare selskabets holdning til en bestemt sag. Fakta er, at det hjælper at klage.

I Lejeres LO Hovedstaden fører vi hvert år rigtig mange sager for beboerklagenævnene, som behandler sager mellem almene lejere og deres boligselskaber. I den senere tid har vi oplevet, at nogle af boligselskaberne forsøger at få lejere til at trække deres sager, enten ved at kræve mere af lejerne end loven foreskriver eller ved at skrive breve, som fremstår som afgørelser, men som i virkeligheden bare er selskabets holdning til en bestemt sag. Det er en særlig uheldig tilstand, da data fra Landsbyggefondens Center for Almen Analyse viser, at det rent faktisk hjælper at klage.

Brev-tricket

Hvad er en afgørelse? En afgørelse betyder i lovens forstand, at en forvaltningsmyndighed har truffet en afgørelse, som er bindende for parterne. En afgørelse fra en myndighed skal ledsages af begrundelse for afgørelsen og oplysning om, hvorvidt og hvordan man kan klage over afgørelsen. Det er det system, vi kender fra husleje- og beboerklagenævn.

Ikke desto mindre oplever vi, at nogle almene selskaber sender breve ud, som de kalder ”AFGØRELSE”, hvor der følger en begrundelse, og hvor lejeren får at vide, at det er lejeren, der skal klage, hvis lejeren er utilfreds. Der er dog ikke tale om en afgørelse, men derimod en holdning, og hvis det er boligselskabet, som vil have yderligere betaling, er det boligselskabet og ikke lejeren, der skal gå videre med sagen. I Lejernes LO Hovedstaden har vi flere eksempler som vist på disse sider, hvor lejerne fejlagtigt tror, at der er tale om en bindende afgørelse, som de skal anke, hvis de er utilfredse. Når man som lejer tror på, at der er tale om en bindende afgørelse, er der stor risiko for, at man bare vælger at betale og ikke går videre med sagen.

Vil du virkelig fastholde dit krav?

Hvis man som almen lejer er utilfreds med sin varme- eller vandregning, kan man vælge at gøre en begrundet indsigelse imod regnskabet, hvorefter udlejer skal indbringe sagen for beboerklagenævnet, hvis udlejer vil fastholde et efterbetalingskrav. Denne procedure fremgår af loven. I stedet ser vi dog i stor stil, at det almene boligselskab starter med at spørge dem, der har lavet regnskabet, og som ofte frikender sig selv og derefter sender dette svar videre med beskeden om, at man som lejer skal udfylde en blanket, hvor man fastholder sin indsigelse som betingelse for, at sagen kan køre videre. Det er selvfølgelig klart i strid med loven, men hvis man ikke ved det, er der risiko for, at man blot accepterer, at sagen nu er afsluttet.

Det hjælper at klage

Den ovennævnte praksis er særlig uheldig i det lys, at lejerne faktisk ofte får medhold, når sagerne behandles af beboerklagenævnene. I en nyligt offentliggjort rapport fra Landsbyggefondens Center for Almen Analyse fremgår, at lejerne får helt eller delvist medhold i 45% af alle sager om fraflytning og i 18% af alle sager om forbrugsregnskaber. Hvis man derfor har fået en vand- eller varmeregning, man ikke forstår eller et urimeligt fraflytningskrav, skal der lyde en opfordring til at kræve, at boligselskaberne rent faktisk indbringer sagerne, så beboerklagenævnet kan træffe afgørelse. Husk du kan få hjælp til at føre sagerne i din lokale afdeling af LLO.