Borgmestre: Derfor har vi sat lejerne på B-holdet
Borgmestrene for de 20 uregulerede kommuner har vidt forskellige svar på, hvorfor de har sat lejerne på B-holdet og ikke vil sikre bedre vilkår og lejerbeskyttelse. Flere mener ikke, at lejerne har brug for bedre vilkår.
Lejerne i 20 danske kommuner har markant ringere vilkår end i andre kommuner. Politikerne i byrådet kunne vælge at give lejerne bedre vilkår, men det modsatte er tilfældet.
Huslejen stiger hurtigere end i andre kommuner, og regningen for vedligeholdelse, f.eks. køb af vinduer og hvidevarer, ender hos lejerne. Det er tilfældet i bl.a. Herning, Holstebro, Fredensborg og Solrød samt 16 øvrige kommuner. Se de 20 kommuner og læs mere her.
Borgmestrene for de 20 kommuner har vidt forskellige svar på, hvorfor de er på B-holdet og ikke vil sikre lejerne bedre vilkår og beskyttelse. Flere mener ikke, at lejerne har brug for bedre vilkår.
”Vesthimmerlands Kommune er blandt landets billigste steder at bo, uanset om man er ejer eller lejer. Vi har også et bredt udvalg af almene boliger, hvor reglerne omkring både huslejefastsættelse og vedligeholdelse i forvejen er regulerede”, siger borgmester Per Bach Laursen.
”Derfor er det ikke vores opfattelse, at der er et stort behov for regulering i vores kommune. Vi har ikke udfordringer med huslejeniveauer eller manglende udbud af boliger, hvilket helt sikkert kan være et problem i andre kommuner – særligt storbykommunerne”, siger han.
Herning: Lejer skal betale for alt selv
Samme toner lyder fra Hernings borgmester.
”Vi har tillid til, at lejerne på det private boligmarked er tilstrækkeligt beskyttet af lejelovens regler. Vi vurderer, at et velfungerende, privat udlejningsmarked bedst stimuleres uden yderligere regulering”, siger Dorte West, (V), borgmester i Herning Kommune.
Den oplevelse har lejerne i Herning ikke, fortæller LLO-formand Lars Dohn:
”I de private udlejningsejendomme stiger huslejen hurtigere, og udlejer sender en regning til lejeren for et vicevært- eller håndværkerbesøg på grund af et stoppet toilet eller utæt vandhane. Den største udlejer i kommunen har skrevet til lejerne, at hvis viceværten skal indenfor døren og ordne noget, skal lejer betale en timepris, fordi lejer står for alt vedligeholdelse indendørs”, siger Lars Dohn.
S-borgmester: Vi har ikke haft anledning til at ændre det
Sammenlægningsudvalget besluttede 13. december 2006, at den nye Fredensborg Kommune skulle være ureguleret. Det skete med 16 stemmer for og 11 imod, oplyser Fredensborg kommune.
”Den politiske diskussion i den forbindelse kan jeg ikke genkalde. Men vi har i min tid som borgmester ikke haft anledning til at ændre beslutningen”, siger borgmester Thomas Lykke Pedersen, der er borgmester i Fredensborg Kommune, valgt for Socialdemokraterne.
Vi Lejere har spurgt, om borgmesteren vil ændre den beslutning, men har ikke fået svar.
Fra borgmester i Mariagerfjord Kommune, Mogens Jespersen (V), lyder samme toner:
”I Mariagerfjord har vi været en ureguleret kommune siden kommunesammenlægningen, og vi har ikke haft et behov for at blive reguleret indtil nu. Jeg vil lade det være op til et nyt byråd, om de ønsker at blive det fremover”, siger han.
”Lejemarkedet fungerer fint”
Den 1. april 1979 havde Struer Kommune et befolkningstal under 20.000, og derfor er Struer Kommune ikke en reguleret kommune, lyder forklaringen fra kommunen.
”Huslejen i Struer Kommune fastsættes derfor efter det lejedes værdi og vurderes efter lejelovens kapitel 4 i lighed med f.eks. vores tætte nabokommune Holstebro. Indtrykket er i øvrigt, at lejemarkedet fungerer fint, og det kan konstateres, at der er stor efterspørgsel efter lejeboliger”, skriver kommunen i en mail til Vi Lejere.
Greve Kommunes borgmester Pernille Beckmann henviser til, at regler er unødvendige i dag.
”I 2006 tog det daværende byråd spørgsmålet om regulering op til beslutning. Her vurderede byrådet, at der fortsat var meget få private udlejere med mange lejemål, og at huslejeniveauet generelt var rimeligt. Den hidtidige praksis blev derfor fastholdt, hvor huslejen fastsættes efter det lejedes værdi i lejeloven. Det nuværende byråd har endnu ikke set nogen grund til at ændre den beslutning, men jeg er åben over for en politisk drøftelse af emnet,” siger Pernille Beckmann.
Thisted: Ikke brug for regler
Thisted Kommunes beslutning om ikke at anvende boligreguleringslovens kap. II-V, der regulerer lejens størrelse, er truffet helt tilbage i forbindelse med dannelsen af Thisted Kommune i 2006, forklarer borgmester Niels Jørgen Pedersen.
”Jeg kan ikke mindes, at spørgsmålet har været genstand for en politisk drøftelse i min tid som politiker i Thisted Kommune. Der er generelt er godt udbud af lejeboliger i Thisted Kommune. Det er sandsynligvis også årsagen til, at vi har meget få sager i Huslejenævnet vedr. huslejens størrelse. Helt konkret ca. 1-2 sager om året. Derfor er der ikke i mine øjne behov for at indføre regulering, hvis der ikke er et problem”, siger han.
Billund-borgmester: Regler er kun for storbyer
Billunds borgmester mener, at reglerne tiltænkt større byer:
”Baggrunden for, at vi i Billund Kommune ikke har indført boligreguleringsloven, hænger sammen med de lokale forhold på boligmarkedet. Billund er en kommune i vækst med både erhvervsudvikling, befolkningstilvækst og en række nye boligområder på vej – herunder både almene og private lejeboliger”, siger Stephanie Storbank.
”Vores boligmarked har i den sammenhæng været præget af en relativt sund balance mellem udbud og efterspørgsel. Det er vores vurdering, at boligreguleringslovens bestemmelser er udviklet til større byer med et mere presset boligmarked og markant spekulative prisudviklinger.”
”Vi har ikke set tilsvarende tendenser i Billund Kommune, og der er derfor ikke identificeret et behov for at supplere lejeloven med yderligere regulering.”
”Det er fortsat en politisk mulighed at indføre boligreguleringsloven, hvis det skulle vise sig nødvendigt. Men i den nuværende situation vurderes det ikke at være aktuelt”, siger Billunds borgmester.
