De tog alle fejl, da de ville pleje kapitalinteresser...
5 borgerlige partiers lodret forkerte påstande om huslejeloftet tilbagevist med fakta - et år efter.
Huslejeloftet blev vedtaget i efteråret 2022. Huslejeloftet gjorde, at Folketinget lagde et loft over de huslejestigninger, som skyldtes stigende nettoprisindeks. Regeringen antog, at ca. 160.000 husstande i den private sektor var dækket af huslejeloftet.
Huslejeloftet var på 4%, og siden juni 2023 er stigningen i nettoprisindekset faldet til til 3,5%. Udviklingen er nedadgående.
NETTOPRISINDEKS (2015=100) Varegruppe: 00 Nettoprisindeks i alt Enhed: Ændring i forhold til samme måned året før (pct):
Udviklingen i nettoprisindekset juni 2021-juni 2023 Kilde: Danmarks Statistik.
Mange bange anelser
Bølgerne gik meget højt, da huslejeloftet skulle vedtages, og der var mange bange anelser fra kritikerne af loftet. Jeg har gennemgået tre påstande / forudsigelser, som kom frem under debatten og vurderet om de har holdt stik.
PÅSTAND 1: Grundlovsbrud og regning til skatteyderne på 3,5 mia. kr.
Den konservative partileder Søren Pape Poulsen skrev på Facebook: ”[…] regeringen kan være på vej til at begå endnu et grundlovsbrud med deres aftale om et huslejeloft. I hvert fald hvis man skal tro Peter Mortensen, som er juraprofessor på Københavns Universitet med speciale i ejendomsret og ekspropriation. I et notat på 21 sider kommer han frem til, at der kan blive tale om ekspropriation, da regeringen går ind og regulerer huslejen.
Hvis domstolene giver ham ret, så er der tale om, at staten skal tilbagebetale 3,5 milliarder kroner.”
Fakta: Der er ikke ført nogen ekspropriationssager siden loven blev vedtaget. Regningen på de 3,5 milliarder er derfor ikke kommet. Søren Pape nævnte ikke i sit opslag, at udlejerorganisationen EjendomDanmark havde betalt for det omtalte notat, og at flere uvildige eksperter og justitsministeriet i øvrigt ikke delte denne opfattelse. Endelig så er ekspropriation og grundlovsbrud ikke det samme. Når man fx. eksproprierer huse, der ligger hvor man fx. vil anlægge en motorvej, så sker det ved ekspropriation og erstatning - men det er selvsagt ikke i sig selv et grundlovsbrud.
PÅSTAND 2: Sagsbehandlingstiderne vil eksplodere i Aarhus Huslejenævn
Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne skrev i betænkningen til lovforslaget ”[…]konsekvenserne for huslejenævnet i Aarhus, der skal sagsbehandle sager fra hele landet, der måtte komme ind som konsekvens af lovforslaget, er uklare, herunder om de 2,2 mio. kr., der sættes af hertil, er tilstrækkelige, eller om sagsbehandlingstiden eksploderer og dermed skaber usikkerhed hos både lejere og udlejere og dermed øget risiko for konflikter”.
Fakta: Der har indtil videre været indbragt én enkelt sag i relation til huslejeloftet, hvor udlejer ville have en større stigning end 4%. Denne sag blev afvist pga. formalia. Sagsbehandlingstiden for Aarhus Huslejenævn er ikke eksploderet, tværtimod er netop dette huslejenævn et af landets hurtigste.
PÅSTAND 3: Et massivt overgreb på civilbefolkningen
Lars Boje Mathiesen (dengang Nye Borgerlige) udtalte under førstebehandlingen af forslaget: ”Det er et massivt overgreb mod civilbefolkningen. Det er et massivt overgreb, at man går ind og blander sig i kontrakter, der allerede frivilligt er indgået mellem to parter”.
Fakta: Det ”massive overgreb på civilbefolkningen” er ikke den del af befolkningen, der bor til leje. Det er i stedet de udlejningsselskaber, som må få en mindre indtjening, end de kunne have fået uden et indgreb. Det virker som en klar retorisk overdrivelse at kalde en lovændring for et ”massivt overgreb”, fordi man griber ind i eksisterende aftaler. Man greb også ind i eksisterende kontrakter ved parallelsamfundspakken - som Nye Borgerlige ikke er imod.
