Systemet anvendes i dag af flere af LLO´s afdelinger med stor tilfredshed til følge, selvom der har været enkelte børnesygdomme, og at systemet tilpasses løbende, når vi oplever uhensigtsmæssigheder.
Flere afdelinger anvender systemet
LLO Hovedstaden var den første afdeling, som etablerede systemet, og flere er siden kommet til.
I dag anvendes Membersite i Aarhus, i Randers-Djursland, i Aalborg, på Fyn, i Hovedstaden, i Birkerød og senest er LLO Herning kommet til efter påsken 2021.
Medlemmer har adgang til egne oplysninger
Systemet er praktisk og tidsbesparende i en lang række henseender, da det har optimeret og automatiseret medlemsadministration, kontingentopkrævning og desuden giver mulighed for arrangements- administration. Herudover kan medlemmer selv:
• opdatere profiloplysninger
• se og betale fakturaer til medlemskab
• tilmelde sig arrangementer.
• se og betale fakturaer til arrangementer
Udover lettere og mere smidige brugs- og arbejdsgange er potentielle fejl i medlemsdata reduceret, og data sikres nu, så de er i overensstemmelse med persondateforordningen.