Efter valget: LLO: Tag (også) ansvar for lejerne

SVM-regeringen vil komme med et nyt, samlet boligpolitisk udspil.Men hvad vil regeringen? LLO melder klart ud: øget boligstøtte, hjælp til nødstedte, stærk lejerbeskyttelse og rimelig husleje.

SVM-regeringen præsenterede sit regeringsgrundlag ”Ansvar for Danmark” d. 14. december 2022.

Boliger fylder ikke meget i regeringsgrundlaget. Der er nogle generelle bemærkninger om. at det er vanskelige vilkår for førstegangskøbere, at danskere med almindelige indkomster har svært ved at finde en bolig i de store byer, og at regeringen ønsker et blandet udbud af ejerboliger, almene boliger, andelsboliger og privat udlejning, samt at regeringen vil fremlægge ”et samlet boligpolitisk udspil”.

Det samlede boligpolitiske udspil kommer derfor nok til at indeholde elementer, som både ændrer vilkårene for lejerne og for boligejerne.

7 ud af 10 vil helst bo i ejerbolig (måske)

Boligafsnittet i regeringsgrundlaget er præget af Venstres boligudspil fra før valget. Her var ordene, at 7 ud af 10 danskere helst vil bo i ejerbolig. Kilden til denne oplysning er en undersøgelse fra Nordea Kredit fra 7. maj 2019. Her blev 1.082 danskere spurgt, hvad deres foretrukne boligform er ”hvis valget stod frit for”. Det er dog ikke undersøgt, om det er realistisk, altså om banken fx. vil låne penge til alle dem, der drømmer om en ejerbolig. Denne oplysning bliver så brugt som løftestang til at foreslå en række støtteforslag til gavn for boligejerne, herunder skattefordele til kommende boligejere, til økonomisk støtte til kommuner, der opfører flere ejerboliger osv., samt færre afgifter til billige ejerboliger etc.

Ikke meget om lejeboliger

Kigger man efter forslag, som vedrører lejeboliger, så er der ikke meget at komme efter. Lidt groft sagt så er det eneste, man siger om lejeboliger, at der er blevet for mange af dem, og at udviklingen skal vendes, så der om ti år igen er flere ejerboliger end lejeboliger.

Boligudspillet nævner især Aarhus som et problem, fordi 95 pct. af de nyopførte boliger er lejeboliger. Man lader med andre ord ikke udbud og efterspørgsel følge hinanden, men kræver i stedet offentlig indblanding.

Netop denne markedsbaserede tilgang til huslejedannelsen har ellers i lang tid været begrundelsen for at lade udlejerne opkræve ureguleret husleje i nybyggeri. Argumentet har været, at hvis bare efterspørgslen på lejeboliger bliver høj nok, så vil huslejerne blive højere, og hvis huslejerne bliver højere, så vil udlejer bygge mere, og når der bygges mere, så bliver efterspørgslen lavere, og når efterspørgslen bliver lavere, så bliver huslejen lavere.

Økonomer har da også påpeget, at hvis man fx giver førstegangskøbere en skattefordel, så de får flere penge at købe hus for, så stiger huspriserne nok også, fordi køberne har flere penge imellem hænderne. De eneste, der vinder på det, er de nuværende ejendomsejere, hvis huse stiger i værdi. Det er til gengæld skatteborgerne - altså også lejerne, der skal betale for den skattefordel.

Ejerboligerne er dominerende

Det er i øvrigt ikke korrekt, at der er flere lejeboliger end ejerboliger. Kun hvis man tæller andelsboliger med (som jo ofte er næsten lige så dyre som ejerboliger), kan regnestykket gå op. Reelt er der 49% ejerboliger, 22 % almene boliger, 21% private lejeboliger, 7% andelsboliger og 1% offentlige boliger. Ejerboligen er derfor stadigvæk i høj grad den mest udbredte og dominerende boligform.

Fokus på blandede byer

Men tilbage til regeringsgrundlaget, hvor andre dele også trækker i en anden retning. Her påpeger man, at man ønsker blandede boligformer og at ”mange danskere med almindelige indkomster oplever, at det i det hele taget er svært at finde en bolig, der er til at betale i de store byer.”

Spørgsmålet er, om SVM-regeringen dermed vil fortsætte den kamp, som man tog hul på med Blackstone-pakken fra 2020. Efter lovens vedtagelse udtalte daværende boligminister Kaare Dybvad Bek, at pakken var ”første skridt på vejen mod at sikre, at almindelige mennesker kan få lov at bo i byen.” (Tv2 Lorry 4. jun. 2020). Venstres modstand mod Blackstoneloven i 2020 lover ikke godt for disse planer.

Hvis man bliver ved med at tillade ekstreme stigninger i huslejeniveauerne, så får almindelige mennesker i hvert fald ikke lov til at bo i byen - fordi de ikke har råd.

Boligpolitikken bør ikke bestemmes af luftkasteller

At mange måske gerne vil eje en ejerbolig, er der ikke noget galt i. Som tidligere påpeget i dette blad, så er boligmarkedet en ulighedsmaskine, hvor ejerne ender som vindere og lejerne som tabere. Det er forståeligt, at man vælger en boligform, der gavner ens privatøkonomi fremfor én, der skader den.

Vi har brug for, at man tænker lejeboligerne med ind i løsningen. Til en start skal vi gøre det til en bedre oplevelse at bo til leje. Forbedrer man vilkårene for lejerne, vil flere nok også vælge at leje af lyst fremfor af nød. Men hvis man bliver ved med at lade huslejerne stige til niveauer, hvor man skal bruge en usund stor del af sin indtægt på husleje, så er der ikke meget at sige til, at ejerboligerne er populære.

Vi kan leve med, at der gives støtte til ejerboligerne, men det skal modsvares af støtte til lejeboligerne, så vi opnår en balance. Lige nu er balancen skæv. Fx er de boliger, som netop nu har mindst offentlig støtte, nemlig nybyggede private lejeboliger, der hverken har gavn af skattefordele eller huslejeregulering.

Ingen skal flytte om natten

Vi har også brug for en akut hjælpende hånd til dem, der pga. inflationskrisen har svært ved at betale huslejen. Fogedretterne har i 2022 smidt flere lejere ud end året før, og nogle lejere flytter om natten, inden fogeden når at komme. Mange lejere har allerede nu afdragsordninger med deres udlejer - særligt i den almene sektor. Men deres problem er, at man ikke kan få nye afdragsordninger i det uendelige - før eller siden skal regningen betales.

300 mill. kr. til udsatte børnefamilier

Statsminister Mette Frederiksen nævnte i sin åbningstale d. 17. januar 2023, at der var en ny inflationspakke på vej. Den inflationspakke, der er beskrevet i regeringsgrundlaget, nævner ikke direkte muligheder som øget boligstøtte, men beskriver alligevel fx. at der vil blive ”afsat som en pulje på ca. 300 mio. kr. til økonomisk udsatte børnefamilier”.

Lejernes varmeregninger

Vinterpakken, som skulle hjælpe med at opdele unormalt store varmeregninger i mindre bidder, er stadigvæk ikke målrettet lejernes varmeregninger. Vinterpakken giver mulighed for det, men regeringen er endnu ikke i omdrejninger. Lejerne kan ikke vente længere. Vi vil i LLO gøre vort for, at økonomisk nødstedte lejere får hjælp med huslejen, så de undgår at skulle gå fra hus og hjem.

Indflydelse på klimatiltag

Regeringen har høje klimaambitioner og vil blandt andet gøre Danmark klimaneutral i 2045. Vi har beskrevet LLO’s grønne prioriteringer på side 14 og 15 i dette blad. Det er afgørende for os og lejerne, at den energirenovering, som vil ske i de kommende år, skal foregå på en måde, der er socialt ansvarlig. Huslejen er nemlig allerede skruet helt op flere steder, og lejerne risikerer simpelthen at skulle flytte, hvis de mødes med store huslejestigninger, når udlejer energirenoverer ejendommen.

Lejerne bør få mulighed for aktivt at vælge klimatiltag til i form af energirenoveringer, så vi undgår, at udlejer kan være ligeglad med ejendommens varmeforbrug, fordi man alligevel kan sende regningen videre til lejerne. Lejerne bør simpelthen gives større indflydelse på klimaindsatsen.

Så kære regering: Vi skal gøre det til en bedre oplevelse at være lejer med indflydelse, stærk lejerbeskyttelse og rimelig husleje - også i den private sektor og også for nybyggeri.