Ensidig analyse fra boligministeren
Transport-, Bygnings-, og Boligminister Ole Birk Olesen har anmodet det private firma Copenhagen Economics om i samarbejde med Kuben Management at analysere boligbehovet i hovedstaden samt udarbejde strategier for, hvordan der kan findes en bedre balance imellem boligudbud og -efterspørgsel fremadrettet. Den 27. januar 2018 offentliggjorde ministeren undersøgelsen.
Stor tilflytning og stigende priser
I analysen påpeges, at kraftig urbanisering og stigende boligefterspørgsel er et velkendt fænomen i mange vestlige storbyer. I København steg befolkningsvæksten særligt fra omkring 2006, og den har været ganske høj lige siden. Dels steg tilflytningen og antallet af enlige/ singler, og dels er der i dag langt større tendens til, at folk bliver i byen og stifter familie efter endt uddannelse. Boligudbuddet i byen har ikke kunnet imødekomme den stigende efterspørgsel, hvilket har betydet kraftigt stigende og ustabile boligpriser centralt i byen. Det konkluderes, at der især mangler mindre boliger til unge. Endelig, fastslår analysen, er der risiko for, at det kun er de relativt velstillede borgere, der har råd til at bo i byen. Dette er pointer, som stemmer fuldt ud med de analyser, som LLO har foretaget.
Tre strategier
Analytikerne forslår 3 strategier. Strategi 1 handler om at identificere områder, der endnu ikke er byudviklet, men hvor der findes et fremtidigt stort potentiale for at bygge boliger - uden at det kompromitterer byens øvrige værdier i ”stort omfang”. Sidstnævnte involverer særligt grønne områder, krav om øget infrastruktur, nye skoler, institutioner osv.
Strategi 2 går ud på at fortætte byen ved at bygge flere boliger i områder, der allerede er byudviklet. Det kan ske ved at rive ned og bygge nyt, ved at bygge imellem eksisterende byggeri, ombygge eller ved at bygge til og bygge højere.
Strategi 3 handler om at udnytte den eksisterende bygningsmasse mere hensigtsmæssigt. Det kan enten ske ved at omdanne erhvervsbyggeri til boliger eller ved at øge mobiliteten inden for de eksisterende boliger. Særligt peger man på boliger på det almene og regulerede lejeboligmarked. Højere mobilitet gør, at familier flytter ud og finder nye, mindre boliger, når deres behov for plads falder. Dermed kan de samme boliger give plads til flere mennesker og større familier.
Utrolig énsidig
Ikke overraskende peger analytikerne på ulemperne ved huslejereguleringen, både ift. almene-og privatudlejede boliger. Den ødelægger mobiliteten. Her er undersøgelsen utrolig énsidig. Der er en enestående mangelfuld diskussion af huslejereguleringen med gentagelse af lige netop de forskningsresultater, som underbygger en afskaffelse af huslejereguleringen. Det er her en lille trøst, at fortalerne for huslejereguleringen har fået mulighed for at argumenterer herfor i dette nummer af Vi Lejere på side 18-19, hvor rapporten fra udvalget vedrørende omdannelse af andelsboliger og privatudlejningsboliger til ejerlejligheder omtales. Ministerens rapport er desværre blevet et stykke politisk bestillingsarbejde og ikke en bred nuanceret analyse af problemstillingen.
Utroværdig tale
Rapporten vil uden tvivl blive brugt til at fremme nybyggeri i København af mindre lejligheder. På ministerens konference om rapporten d. 27. februar stod de private entreprenører i kø for at få kommunen til at give tilladelse hertil. Som LLO har efterlyst flere gange, så mangler der mindre, betalelige boliger i København. Det hjælper ikke, at udbuddet bliver mindre og mindre, fordi over 1000 lejligheder i København hvert år bliver for dyre pga. af spekulative moderniseringer. Det hjælper heller ikke, at nybyggeriet er uden huslejeregulering. Analytikernes advarsel om risiko for et København for de rige er utroværdig tale, når det frie marked medfører, at nyopførte små lejligheder på 60 m2 kan udlejes til 8.000 - 9.000 kr. om måneden.