Skip to main content

Et følelsesmæssigt punktum: Giftigt beton fra Brøndby bliver til ny råvare i Holland

Fem af lejernes højhus-boliger i Brøndby Strand bliver til genanvendeligt grus i holland. Nogle af de tidligere lejere fulgte det med egne øjne.

Danmarks pt. største nedrivningsprojekt er i gang i Brøndby Strand. Projektet indebærer bl.a., at 25.000 tons PCB-forurenet beton bliver sejlet til Holland. Og her glæder de sig over de mange tons beton, der kommer fra nedrivningen af de fem 16-etagers højhuse.

”Det er afgørende for os, at vi modtager byggeaffald, jord osv. fra andre lande, for her i Holland mangler vi i høj grad de mineraler, som vi kan udvinde og nyttiggøre fra affaldet. Fx. har vi ikke særlig meget grus i vores undergrund, så det er en mangelvare, når vi skal bygge nye veje, volde m.m., hvor man skal bruge store mængder af cement og beton,” forklarer Erik Vogelzang, der er manager for jordsanering hos Theo Pouw Groep i Holland. Her modtager og renser man den PCB-inficerede Brøndby-beton.

Ikke noget valg

Højhusene skal rives ned, fordi de indeholder for høje mængder af miljøgiftens PCB. Derfor er alle de tidligere beboere flyttet ud og har fået nye boliger. En større gruppe beboere og fagfolk fra boligorganisationerne har været på studietur til Eemshaven i Holland for med egne øjne at se den kæmpe fabrik, der forvandler højhusenes giftige beton til genanvendeligt grus.

”Det er imponerende, at det kan lade sig gøre. Og det giver da noget glæde at se, hvordan vores beton kan gøre gavn hernede, når vi nu desværre ET FØLELSESMÆSSIGT PUNKTUM: Giftigt beton fra Brøndby bliver til ny råvare i Holland var nødt til at rive husene ned, for der var jo ikke et valg til sidst. Men at det kan bruges igen og dermed spare på klodens ressourcer er en lille trøst i den ulykkelige situation,” siger Kai Dinesen, næstformand i PAB, der har måttet rive to højhuse ned.

Et følelsesmæssigt punktum

For beboerne fra afdelingen Rheumpark, der var lejere i de to første højhuse, som blev revet ned, havde besøget en helt særlig betydning.

”For os var turen til Holland lige så meget et følelsesmæssigt besøg, som det var et teknisk besøg. Vi har haft venner, der boede i husene, og det har været af stor sorg for mange, at man var nødt til at rive dem ned. Derfor er det for os også et punktum at se fabrikken og slutte den følelsesmæssige rejse, som beslutningen og nedrivningen også har været”, siger Christian Bundgaard, afdelingsbestyrelsesformand i Rheumpark.

Fordampning ved 1050 c⁰

Det er entreprenørfirmaet Kingo Karlsen, der river de fem højhuse ned. Fra nedrivningen startede i august 2021 og til nu, er de første syv skibe stævnet ind i fabrikshavnen i Eemshaven. Når betonelementerne hejses ned fra højhusene i Brøndby, begynder rejsen mod nyttiggørelse i den hollandske byggeindustri. Først køres betonelementerne til miljøvirksomheden RGS Nordic på Amager. Her sorteres de for de største stykker af jern og andet byggeaffald, inden det forknuses af store maskiner og sejles med store fragtskibe til Eemshaven. Afhængigt af skibsstørrelsen kan hvert skib rumme 2.500-3.200 tons beton.

På fabrikken skovles betongruset ind i et kæmpestort rensningsanlæg, der først renser betonen for de sidste stykker af jern m.m. Efter den sidste minutiøse sortering påbegyndes den termiske rensningsproces, hvor betonen varmes op til 1050 c⁰ i en kæmpe ovn, så PCB’en fordamper og bages ud. For at skåne miljøet og minimere udledningen af luftforurening, er der opsat et rensesystem, der renser den røg, som opstår ved den termiske rensning.

Spare på jordens ressourcer

Når den rensede Brøndby-beton er kølet af, er den klar til at blive brugt igen. Erik Vogelzang fra Theo Pouw understreger, at det er meget vigtigt, at de forskellige andre byggematerialer fjernes fra betonen, inden den skal bages. Dermed kan de sikre renheden og holdbarheden af den rensede beton, når den efterfølgende skal bruges igen i deres produktion af ny beton og anvendes i bygge- og anlægsprojekter. Det betyder, at Brøndby-betonen nyttiggøres som erstatning for jomfruelige produkter, og man sparer på de mineraler og ressourcer, som den hollandske undergrund i høj grad mangler.

 

Om forfatteren

Sarah Ehrenreich

Kommunikationsmedarbejder hos FA09 og i HP4 Brøndby Strand

Back to top