Et snuptag til 80 mio. kr.

Lejernes egne penge i landsbyggefonden sparer nu også kommuner og stat for 80 mio. kr. i boligstøtte. I forvejen betalte fonden for de midlertidige huslejenedsættelser, som slet ikke er begyndt.

Aftalen om inflationshjælp til lejerne fra februar i år er endnu ikke kommet ud til lejerne i den almene sektor.

Aftalen gik ud på, at Landsbyggefondens midler skulle gå til midlertidige huslejenedsættelser. Loven om dette er dog først blevet vedtaget for nylig (d. 1. Juni 2023) og er trådt i kraft umiddelbart herefter.

Der er tale om en ramme på 350 mio. kr., men under lovforslagets behandling kom det dog frem, at en betydelig del af disse midler modregnes i lejernes boligstøtte. Det betyder, at stat og kommuner sparer ca. 80 mio. kr. Lejernes egne penge fra Landsbyggefonden ender derfor reelt med at spare det offentlige for udgifter til boligstøtte.

Hunden og halen

Det virker helt skævt. Det var jo meningen, at lejerne skulle have en økonomisk håndsrækning - ikke staten eller kommunerne.

Med lovforslaget fodrede man i forvejen ”hunden” med sin egen hale. Nu får ”hunden” kun en del af sin hale - resten får stat og kommuner.

Det må kunne laves bedre. For eksempel ved en ændring af boligstøttelovgivningen, så pengene lander der, hvor de gør gavn, nemlig hos lejerne.

LLO har været kritisk overfor, at man bruger Landsbyggefondens midler – altså lejernes penge - på hvad der egentligt er socialpolitik, der bør klares over skatten.

Dette forløb understreger, hvor langsommelig og dyr en løsning dette har været for lejerne. Næste gang skal det gøres anderledes.

De første udbetalinger af inflationshjælp forventes udbetalt til efteråret.