EU-domstolen skal høres om lovens lovlighed

Østre Landsret har i en kendelse fra november besluttet, at EU-domstolen skal høres i en principiel strid om den såkaldte ”ghetto-lov”, der handler om nedrivning og salg af almene boliger med mange beboere af ikke-vestlig herkomst, lave indkomster, lav beskæftigelsesgrad, lav gennemsnitlig uddannelse og kriminalitet.

Spørgsmålet er, om denne lov er i strid med Den europæiske Menneskerettighedskonvention og EU-retten.

Diskrimination?

Høringen ved EU-domstolen vil bestå af en såkaldt præjudiciel udtalelse – det vil sige en udtalelse forud for det, der senere kan blive et mønster for sagers afgørelse ved EU-domstolen. I den konkrete sag drejer det sig om Mjølnerparken i København og Schackenborgvænget i Slagelse. Spørgsmålet er, om loven diskriminerer i forhold til et EU-direktiv (2000/43/EF), der ellers skulle være implementeret i dansk lovgivning gennem lov om etnisk ligebehandling.

Spørgsmålet om hvad man kan kalde lovens lovlighed er centralt, og det er yderst sjældent, at en dansk domstol sender spørgsmål til afklaring ved EU-domstolen. Sagens kerne er, om den udløsende faktor i Lov 38, nemlig at der skal være mere end 50 % beboere af ikke-vestlig herkomst for at kunne udløse, at et boligområde kan komme på den såkaldte ghettoliste, er i strid med direktivet og dermed også Lov om etnisk ligebehandling?

En endelig afgørelse kan trække meget længe ud. Indtil da mener bl.a. Almen Modstand, at alle salg og nedrivninger af de almene boliger skal stoppe. Det blev bl.a. fremført ved en demonstration i København d. 1. december 2022.

I Aarhus byret kører to andre sager, som drejer sig om samme lov. De vedrører Gellerupparken og Bispehaven, men processen her er ikke så langt fremskreden som i de to sager, der nu er sendt til EU-høring af Østre Landsret.