Milliarderne strømmer ind
Udenlandske investorer bag mere end halvdelen af nye ejendomskøb i Danmark.
Udenlandske investorer er stadigvæk massivt til stede på det danske lejeboligmarked.
En opgørelse fra firmaet Cushmann & Wakefield viser, at der i 2021 blev handlet udlejningsejendomme for ca. 65,8 mia. Udenlandske investorer stod bag 54 pct. af opkøbene på landsplan. I København er tallet 71 pct..
Udviklingen følger tendensen, som vi så inden det såkaldte Blackstone- indgreb, der trådte i kraft d. 1. juli 2020: Danske lejere betaler så høje huslejer, at det tiltrækker investeringer fra hele verden. Blackstonepakken virker tilsyneladende ikke afskrækkende for de udenlandske investorer.
Kolding, Randers, Horsens, Silkeborg, Viborg, København
Det er ikke alene et Københavner-fænomen. En af verdens største investeringsbanker, amerikanske Goldmann Sachs, har investeret i en række ejendomme i byer som Kolding, Randers, Horsens, Silkeborg og Viborg. Ser man bort fra Aalborg og Aarhus, er hele 54% af investeringerne i Jylland foretaget af udenlandske investorer.
To år efter Blackstone-loven:
Hvis det var svært for folk med almindelige indkomster at have råd til huslejen i København før, så er det kun blevet endnu mere vanskeligt nu.
Efter Blackstoneloven trådte i kraft d. 1. juli 2020, blev det lovkrav, at når udlejer vil foretage en gennemgribende modernisering af et lejemål og sætte huslejen op (i gennemsnit ca. 80 pct.), skal han have tilladelse fra huslejenævnet.
Folketingsmedlem Halime Oguz (SF) stillede spørgsmål til daværende boligminister Kaare Dybvad om, hvor mange sager diverse udlejere har ansøgt om denne godkendelse og har fået.
Ministeren svarende bl.a., at der i 2021 var 1.499 godkendelser (ud af 1573 ansøgninger).
Regeringens ekspertgruppe for boligreguleringslovens § 5, stk. 2, antog, at der inden indgrebet skete 2.850 moderniseringer om året.
Et fald, men...
Der er således tale om et fald på ca. 1.350 færre gennemgribende moderniseringer sammenlignet med forholdene inden Blackstoneloven blev gennemført.
Bemærk, at der i dette tal dog godt kan være såkaldt ”sovende moderniseringer”, hvor boligen er moderniseret inden lovændringen men endnu ikke udlejet efter de for udlejer gunstige regler.
Der kommer således stadigvæk flere dyre til, og de billige lejemål forsvinder, blot ikke med samme hast som tidligere.
Problemer med lejeniveauet
Det har dog vist sig at være et endnu større problem at holde lejeniveauet i ro, selvom det i forvejen er højt.
Regeringens ekspertgruppe viste, at det gennemsnitlige lejeniveau i 2019 var 1.407 kr. pr. m2 på landsplan og 1.456 kr. i København.
I en retssag fra 2021 godkendte Østre Landsret dog en husleje på 1.800 kr. for et lejemål indgået i 2018, selvom huslejenævn og ankenævn havde nedsat huslejen til 1.400 kr.
Denne afgørelse blev af udlejernes repræsentanter taget til indtægt for, at der er sket et generelt pludseligt hop i det lovlige lejeniveau, og at andre huslejer på dette niveau ligeledes skal godkendes. Dette er dog at strække dommen for langt.
Dommen understreger vilkårligheden i et system, hvor den lovlige husleje bindes op på subjektive kriterier (her rettens skøn) og de beviser, som parternes advokater selv kan finde (sammenligningslejemål) fremfor objektive kriterier.
LLO: Giv lejerne en klar sikkerhed
LLO anbefalede, at de subjektive kriterier skulle tages ud af loven, da man indførte Blackstoneloven og erstattes af objektive beregninger.
Østre Landsrets afgørelse og udlejernes læsning heraf medfører reelt stor usikkerhed om de forudsætninger, der lå til grund for indgrebet. Disse forudsætninger er nu væsentligt ændret - måske endda bristet.
Usikkerheden påvirker huslejenævnene, da nævnenes flertal godkender højere lejeniveauer af frygt for at blive underkendt.
Byer for alle?– Nej!
Nu er spørgsmålet: Hvis den nuværende lovgivning giver mulighed for pludselige huslejespring på 25 pct. er indgrebet så tilstrækkeligt til at sikre byer for alle? Det åbenbare svar må være nej. Hvis det var svært for folk med almindelige indkomster at have råd til huslejen i København før, så er det kun blevet endnu mere vanskeligt nu.
Der er brug for en anden løsning. En løsning som bygger på klare forudsætninger, og som støttes på objektive beregninger, så lejerne beskyttes imod store stigninger i huslejeniveauet.
Investeringer i boligudlejningsejendomme i 2021:
Aalborg 0,5 mia. - 2% udenlandske investeringer
Aarhus 6,6 mia. - 24% udenlandske investeringer
Øvrige Jylland 17 mia. - 54% udenlandske investeringer.
Fyn 3,9 mia. - 46% udenlandske investeringer.
København 23,4 mia. - 71% udenlandske investeringer
Storkøbenhavn 8,6 mia. - 60% udenlandske investeringer.
Øvrige Sjælland 5,8 mia. - 17% udenlandske investeringer.
Kilde: Cushmann & Wakefield RED Danish Investment Atlas 2022 s. 32-33.
Pr. 1/1 2019 var der ca. 57.000 5,2 lejemål. Det nuværende tal er formentligt over 60.000
Kilde: Ekspertgruppen for Boligreguleringslovens § 5, stk. 2