Skip to main content

Fra bar mole til bykvarter

Der er mindre end fire år mellem disse to billeder. På så kort tid har København fået en hel ny bydel med boliger, kontorer og hotel.

Bydelen hedder Nordø og er en del af Københavns Nordhavn, hvor der tidligere var frihavn under navnet Redmolen.

Almennyttige boliger

Nu er det tidligere havne-og industriområde blevet til et helt nyt bykvarter med 115 boliger – de fleste ejerlejligheder men også almennyttige boliger. De ligger nederst i billedet mod den lille kanal mellem Nordø og det egentlige Nordhavn og det såkaldte Aarhusgade- kvarter. Kanalen er etableret efter at pensionsselskabet PFA erhvervede området. PFA havde selv planer om at bygge nyt hovedkvarter der, hvor den store, runde og markante kontorbygning kaldet Spidsen nu ligger, men opgav planerne og blev boende i det nuværende hovedkontor.

Spidsen rummer kontorer for energiinfrastrukturvirksomheden Copenhagen Infrastructure Partners, CIP, og advokatfirmaet Bech-Bruun. ”Udsigten er jo kunst i sig selv”, siger topchefen i Bech-Bruun.

...og dyre ejerboliger

To andre af de fem byggerier rummer ejerboliger i den helt dyre prisklasse.

2.500 elefanter

Nordø’s grundareal er 23.000 m2, der svarer til ca. tre fodboldbaner. Det bebyggede areal er på 55.000 m2. Det hviler på 3.700 betonpæle. Ifølge byggeteamet på Nordø svarer de til vægten af 2.500 elefanter.

I løbet af foråret bliver udeområderne færdiganlagt med en 140 meter lang træpromenade og til sommer bliver den ikoniske Toldvagtsbygning genetableret.

 

Om forfatteren

Se artikler af Kjeld Hammer

Redaktør på Vi Lejere.

Back to top