Skip to main content

Gulvbehandling og indvendig vedligeholdelse

Kære LLO

Min udlejer og jeg er uenige om, hvorvidt jeg kan få slebet mine gulve for indeståendet på den indvendige vedligeholdelseskonto. Gulvene trænger til behandling, og jeg er derfor i gang med at lave aftale med gulvmanden, som allerede har fremsendt tilbud.

Jeg vil gerne, at sagen skal prøves i huslejenævnet, selv om gulvene bliver ordnet nu. Argumentet er, at jeg jo ikke kan vente med at få ordnet gulve, til nævnet har afgjort sagen om to år. Hvad synes I?

Maren

 

Svar:

Kære Maren,

Tak for din mail.

Hvis du beslutter dig for selv at lægge ud for gulvslibningen, vil du have et pengekrav mod udlejer. Dette har huslejenævnet ikke kompetence til at tage stilling til, og det er et spørgsmål, som alene kan indbringes for boligretten.

Mit råd er, at sagen indbringes for huslejenævnet som en vedligeholdelsessag, og at du således venter med gulvslibningen, indtil sagen bliver afgjort.

Hvis du har spørgsmål til ovenstående, er du velkommen til at kontakte mig.

God dag og weekend, når du når så langt.

Venlig hilsen

Arnela Osmanovic Medlemsrådgiver, Cand.jur.

 

Om forfatteren

Se artikler fra Arnela Osmanovic

Medlemsrådgiver, cand.jur., LLO Hovedstaden

Back to top