Skip to main content

Herning: Boligpolitikken i fokus

Medlemmerne i LLO Herning drøftede en lang række lokale og landspolitiske problemstillinger i boligpolitikken, da afdelingen holdt generalforsamling på Østergaards Hotel d. 29. marts 2022.

Det gjaldt både kommunalvalget, trappevasksagen i Holmparken, de høje energiudgifter, samarbejdet med partier i Folketinget, der vil arbejde for at gennemføre LLO’s krav, og mangelen på almene boliger.

Diskussionen blev afslutningsvis suppleret med et boligpolitisk oplæg om lejernes situation i Danmark af Lars Dohn i dennes egenskab af næstformand for landsforbundet.

Forinden var Herning-formand Jørgen Andersens beretning blevet godkendt. Han fremlagde også regnskabet, der viste et resultat på 64.178 kr. Kassebeholdningen var på ca. 160.000 kr.

Kontingentet blev fastsat uændret til 990 kr.for første halvår og herefter 390 kr pr. halvår. Jørgen Andersen blev genvalgt som formand. Til bestyrelsen valgtes Lars Dohn og Jette Skov og som suppleanter til bestyrelsen Mille Skov og Bente Schibsbye.

 

Om forfatteren

Se artikler af Kjeld Hammer

Redaktør på Vi Lejere.

Back to top