Skip to main content

Herning: Skimmelsvamp i helt nye rækkehuse

Problemer med udlejeren har fået lejerne i to beboerrepræsentationer til at indmelde sig i LLO Herning.

Den ene er Engholmgård i Tvis med 24 helt nye rækkehuse. 8 af de 24 huse var ikke udtørret tilstrækkeligt, og der opstod derfor skimmelsvamp i husene. Efterfølgende måtte lejerne i de 8 huse døje med, at alt måtte tages ned fra væggene, ligesom køkkenerne har været nedtaget. I forløbet klagede beboerne også over, at håndværkere kom ind uden varsel.

LLO Herning presser udlejeren, Gråkjær Staldinventar, for at få rettet op på forholdene, og i bebyggelsen er der et godt sammenhold beboerne imellem.

På Gyvelvej i Herning er der 7 små rækkehuse, hvor udlejeren har undladt at få en husorden til at fungere. Lejerne har derfor selv udarbejdet en husorden.

Samtidig stilles der krav til udlejer om tilbagebetaling af el, da udlejeren har brugt strøm fra et af lejemålene til at oplyse fællesarealer.

 

Om forfatteren

Se artikler af Kjeld Hammer

Redaktør på Vi Lejere.

Back to top