I Herning har LLO assisteret en række beboere med at vinde en sag om trappevask.
Det er en sejer for lejerne i Holmparkens 292 lejemål, at de ikke længere skal betale for trappevask, som ellers har været opkrævet siden 1966.
Det har de byrettens ord for, efter at tre lejere med LLO Hernings hjælp trak deres udlejer, Jacobsen Group, i retten. Efter 18 måneders kamp gav det pote og retten har nu dømt til lejernes fordel.
Efterfølgende har Jacobsen Group indgået en aftale med beboerrepræsentationen i Holmparken, om at opkrævningerne for trappevask ophører den 1. maj for alle lejere, og at samtlige lejere desuden kan modtage tilbagebetaling for den ulovlige praksis 36 måneder tilbage.
Læs artiklen fra Herning Folkeblad (kræver abonnement)