Danmark fik sin første permanente lejelov i 1937 og det skete blandt andet på baggrund af et udvalgsarbejde som LLO’s forløber De samvirkende danske Lejerforeninger deltog i.
Konkret nedsatte Indenrigsministeriet i 1934 et udvalg som skulle lave et forslag til en ny lejelov som skulle erstatte den tidligere midlertidige regulering.
Udvalget blev ledt af landsdommer C. Bærentsen og bestod derudover både af repræsentanter fra lejer- og udlejerorganisationer.
Flertallet krævede lejerrettigheder
Flertallet anså lovregler for at være nødvendige for at der er balance imellem parterne:
”Manglen af regulerende Lovbestemmelser har imidlertid fort og maattet føre til, at Udlejernes Organisationer (Grundejerforeningerne) i trykte Blanketter har samlet et Set af Regler, som deres Erfaring har lært dem at finde nødvendige eller hensigtsmæssige til Varetagelse af deres Interesser. Det følger nu af Sagens egen Natur, at det har været uundgaaeligt, at disse Regler i stort Omfang er blevet ensidige, idet det kun gennem Lovregler er muligt at søge taget tilbørligt Hensyn til begge Parters Interesser.”
Videre anførte man, at aftalefriheden ikke er reel uden beskyttelse af lejerne:
”De trykte Kontraktsblanketter kommer - i Betragtning af den Letsindighed, hvormed Folk i Almindelighed underskriver trykte Kontraktsblanketter til at virke næsten, som om de var Love. Aftalefriheden, hvorpaa hele Systemet er baseret, er, naar Sagen ses fra et Lejerstandpunkt, i mange Tilfælde kun et Skin.”
Udlejerne imod
Udlejerne kunne dog ikke acceptere flertallets arbejde og afgav en mindretalsudtalelse herom, hvori de indstillede forslaget til forkastelse.
De skrev i en samlet mindretalsudtalelse: ”Vi maa principielt og bestemt afvise enhver Særlovgivning om Forholdet mellem Ejer og Lejer.”
De skrev videre at lovforslaget var for komplekst og ville skabe konflikter:
Lovforslagets 76 paragraffer blev anset for dels at være en ”del fyld” at ”modarbejde en fredelig Udvikling af Lejeforholdet ved at mangfoldiggøre Antallet af Konflikter mellem Ejer og Lejer og afføde et Utal af stridigheder og Processer”.
Endeligt blev den foreslåede erhverslejelov kaldt:
”et rent bolschevikisk Forsøg paa at berøve Ejere af Forretningslokaler deres Ejendomsret til Fordel for de tilfældige Lejere”.
Heldigvis for lejerne accepterede Folketinget i det store hele udvalgets lovforslag og Danmark fik sin første permanente lejelov i 1937.
Her finder du betænkningen afgivet af Indenrigsministeriets Huslejeudvalg af 1934.