Lejerne i Danmark kan ikke være sikre på hvilken husleje, der skal betales efter næste folketingsvalg.
Lejelovsforliget blev nemlig opsagt i august 2022, fordi partierne bag det daværende lejelovsforlig (Socialdemokratiet, Venstre, SF, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti) ikke kunne blive enige om at indgå en aftale om huslejeloftet.
Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten og Det Radikale Venstre stod bag aftalen, men Venstre og Dansk Folkeparti gik ikke med.
Med de seneste meningsmålinger har partierne bag huslejeloftet ikke nødvendigvis 90 mandater. I den seneste Voxmetermåling (25. oktober 2022) har partierne bag huslejeloftet 83 mandater. Partierne imod udgør ca. 71 mandater, og så er det uvist om Moderaterne (med 21 mandater) vil beholde huslejeloftet eller ej.
Et skæbnevalg for lejerne
Landsformand Helene Toxværd udtaler:
”Dette Folketingsvalg kan ende med at blive et skæbnevalg for lejerne. Der er ikke længere politisk forlig på lejelovsområdet og det vil derfor være helt op til et eventuelt nyt flertal om f.eks. huslejeloftet skal fortsætte.”
Hun forsætter:
”I en tid med stigende priser betyder det virkelig meget om boligudgifterne stiger 10 % eller 4 %, og som meningsmålingerne er lige nu, kan blå blok få flertal, og derefter er vejen åben for at afskaffe huslejeloftet.
I den situation kan vi kun håbe, at vores medlemmer og lejerne generelt har husket at spare op til den ekstra husleje.”
Pressekontakt:
Landsformand Helene Toxværd tlf. 3386 0923
Chefjurist Anders Svendsen tlf. 3386 0926
Fakta
Disse partier endte med at stemme for huslejeloftet:
Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, Det Radikale Venstre og Frie Grønne.
Disse partier endte med at stemme imod huslejeloftet:
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Nye Borgerlige.
(Alternativet og Moderaterne stemte ikke og afgav ikke svar i betænkning eller besvarede LLO’s henvendelse herom).
Huslejeloftet fremgår af lejeloven § 53, stk. 3, 1. pkt.:
”[LL § 53, Stk. 3]. Regulering af lejen, som foretages som følge af
udviklingen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks for 2022
og 2023, kan ikke overstige 4 pct. pr. år. […]”