Huslejeloft kvæler ikke nybyggeri
Huslejeregulering og øget boligbyggeri kan eksistere side om side. Det dokumenterer historiske tal.
Vil et huslejeloft i nyere lejeboliger medføre øget boligmangel, fordi incitamentet forsvinder for investorer, der ikke længere vil opføre nye boliger, fordi de ikke kan sætte huslejen frit?
Den påstand fremføres af politikere, pensionskasser og udlejerne i EjendomDanmark, der mener, at huslejeregulering i nyere udlejningsejendomme opført efter 1991 vil kvæle boligbyggeriet. Men historien modsiger påstanden. Særligt i perioden 1939-1991, hvor der var huslejeloft, blev der bygget rigtig mange af netop de typer boliger, der efterspørges i dag: Ejerboliger og almene boliger.
FLERE ALMENE OG EJERBOLIGER
Det er netop regeringens mål at få både flere almene boliger, andels- og ejerboliger. Det fremgår af regeringens boligudspil. Regeringen vil blandt andet hæve maksimumbeløbet for opførelse af almene boliger med 20 procent, som LLO og de almene boligselskaber har efterspurgt længe. Kommunerne skal desuden have ret til at kræve 25 procent ejerboliger i lokalplaner, som skal sælges og ikke må anvendes til privat udlejning.
Det har fået investorer i pensionsbranchen på banen, der advarer imod forslaget.
”Det vil forringe lejlighedernes værdi, hvis de ikke må lejes ud. Så det har jeg meget svært ved at se noget godt i. Ville du selv have lyst til at købe en ejerbolig, som du ikke må leje ud?”, har AP Ejendommes adm. direktør, Peter Olsson, udtalt ifølge Estate Media.
Men selvom andelen af privat udlejningsbyggeri muligvis bliver mindre ved et huslejeloft, fordi investorernes profit bliver mindre, og de derfor – muligvis – vil bygge færre private udlejningsboliger, vil det give mulighed for, at andre typer boliger kan opføres, påpeger LLO.
”Politikerne bør spørge sig selv, om de ønsker, at den nuværende situation skal fortsætte, hvor halvdelen af alt nybyggeri er private udlejningsboliger til en skyhøj leje, som hverken SOSU’en eller den butiksansatte kan betale”, skriver formand for LLO, Helene Toxværd, og chefjurist i LLO Anders Svendsen i en kronik bragt i dagbladet Børsen.
