Huslejeloftet virkede - inflationshjælpen virker ikke
DET UDSKÆLDTE HUSLEJELOFT PÅ 4 PCT. TIL UDLEJER VAR NÆRMEST EN OVERDÆKNING, VISER TAL FRA LANDSBYGGEFONDEN. SÅ UDLEJERNE HAR FÅET MERE END DÆKKET DERES OMKOSTNINGER MED HUSLEJELOFTET.
Da huslejeloftet blev vedtaget i efteråret 2022, så blev visse huslejestigninger begrænset til 4% pr. år i to år.
Daværende ”blå blok” i Folketinget købte udlejernes argumentation dengang, og et af disse argumenter var, at priserne jo stiger for alle, og hvis udlejers udgifter stiger med 8-10%, men de kun kan kræve 4% i stigning, så tager man jo penge fra udlejer -og det er ekspropriation!
LLO: Stigninger gange to
Omvendt var LLO’s argument, at lejerne oplever stigningerne to gange: først i køledisken, fordi dagligvarerne bliver dyrere og dernæst som huslejestigning, fordi lejen følger det nettoprisindeks, som hives op når smørret stiger i pris.
Et andet argument fra udlejerne var, at priserne på fx trægulve (som hovedsageligt kom fra ukrainsk træ) var langt højere end udviklingen i nettoprisindekset. Modargumentet var, at det er en meget lille del af ejendommens drift, som angår indkøb af nye trægulve.
4 pct. nærmest en overdækning
Nu er der gået over halvandet år, og hvad har vi lært?
Vi har lært, at hvis man alene kigger på udlejers udgifter til at drive ejendommen (som jo bør være nogenlunde ens i den private og almene sektor), så var et loft på 4% måske endda en overdækning. De almene boliger steg ifølge Landsbyggefonden nemlig kun 2,9% i husleje på landsplan i 2022. [Kilde: Huslejestatistik 2023 - Landsbyggefonden (lbf.dk)].
Tallet afspejler de reelle stigende omkostninger, da den almene sektor er non-profit og det betyder, at lejen skal være i balance med ejendommens driftsomkostninger.
Hvis man lægger det til grund, så har udlejer fået mere end dækket deres omkostninger med huslejeloftet. De fik ikke en appelsin i turbanen, så de kunne kræve 8,8% lejestigninger, som var stigningen i nettoprisindekset januar 22 til januar 23, men de fik stadigvæk et helt procentpoint mere.
Èn sag og den blev afvist
Den mulighed, der var for at sætte lejen højere, hvis man havde udgifter for mere end 4%, er der ingen huslejenævnssager på. Kun én sag er blevet indbragt for de ca. 160.000 lejemål, som har disse stigninger aftalt i kontrakten. -og den blev i øvrigt afvist på formalia.
Når ingen udlejere har udnyttet muligheden for at komme med huslejestigninger på over 4%, fordi deres reelle omkostninger var højere, så var den mulighed nok ikke så aktuel alligevel.
Derfor var huslejeloftet nok lidt for gavmildt, men det vigtige var, at man undgik en kæmpe huslejestigning til de i forvejen pressede lejere, og en kæmpe overdækning til udlejerne.
Inflationshjælpen en fiasko
Omvendt står det til med inflationshjælpen som blev aftalt for ca. et år siden.
Jeg har på Altinget.dk gennemgået hændelsesforløbet med inflationshjælpen LLO: Inflationshjælpen til lejerne er en fiasko, som jeg går så langt som at kalde en fiasko. Hjælpen er nemlig ikke engang ude hos de inflationsramte lejere endnu her mere end 1 år efter vedtagelsen. Seneste melding er, at hjælpen udbetales midt i 2024. Vi har i tidligere numre af Vi Lejere lavet en mere tilbundsgående kritik, men ingen kan vel være tilfredse med, at hjælpen ikke er kommet frem endnu.
Sammenligner man de to former for hjælp, har den direkte huslejeregulering været langt mere effektiv til at opfylde sit formål (afskære de overnormale huslejestigninger) og også ift., hvornår hjælpen virker.
Og ikke at forglemme, så kom der aldrig et kæmpe retsopgør om ekspropriation, selvom der blev truet med en regning på 3,5 milliarder.
Alle disse erfaringer er vigtige at tage med videre ved fremtidige lejelovsændringer.
