Hej LLO,
Kan udlejer sige, at det er mig, der skal stå for udgiften til at få renset vores spildevandsudledning?
Mvh. Den undrende lejer
Hej,
Mange tak for dit spørgsmål.
Vi har nu kigget lejekontrakten igennem og kan se, at I som lejere betaler aconto til vand til udlejer, og at denne udgift også fordeles på egen, individuelle måler.
Man skal som lejer også stå for betaling for vandafledning/spildevand, når man betaler aconto vand, og denne udgift skulle meget gerne være medtaget i de årsopgørelser, som I får over jeres forbrug.
Dette er ligeledes aftalt i jeres lejekontrakt.
Der er nogle steder i landet, hvor vandafledningsafgiften opkræves separat over ejendommens skattebillet i stedet for sammen med vandforbruget, og opkrævningerne ser lidt anderledes ud i de tilfælde.
Så svaret er: Ja, i jeres tilfælde hæfter I for udgiften til vandafledning/spildevand.
Venlig hilsen
Kristine Nørgaard, erhvervsjurist,
LLO’s Servicekontor i LLO Aalborg