Hvordan kan man i fremtiden få råd til at bo på Frederiksberg?
Hvordan kan mennesker med almindelige lønindkomster i fremtiden få råd til at bo på Frederiksberg? Det må man spørge sig selv om med de voldsomt stigende huslejer i det privatejede udlejningsbyggeri. Hidtidige gode, billige boliger med gode køkkener og badeværelser og med omkostningsbestemt husleje skifter ved genudlejning til dobbelt så høj leje, fordi de spekulationsmoderniseres af grådige udlejere. Formanden for huslejenævnet på Frederiksberg siger ja til alle moderniseringer, uanset at der allerede er tale om gode boliger med alle faciliteter. Formanden har endog for nylig bestemt, at lejen pr. m2 pr. år skal hæves fra 1450 kr. pr. m2 årligt til 1600 kr. pr. m2 årligt for lejligheder, som ved genudlejning moderniseres efter den berygtede § 5.2 i boligreguleringsloven. Det betyder, at en treværelsers lejlighed på Frederiksberg kommer til at koste 11.000 kr. om måneden ekskl. varme og forbrug.
Hospitalsgrunden
Meget kan imidlertid gøres lokalt for at forbedre situationen. Man kan lægge et nyt lavere niveau i huslejenævnet for huslejen for § 5.2 moderniseringer. Frederiksberg kommune kan begynde at fremme byggeri af almennyttige boliger. Det nye område på Frederiksberg Hospitals grund er en oplagt mulighed. Gennem bygning af mange almennyttige boliger kan kommunalbestyrelsen på Frederiksberg i løbet af få år sikre mange nye, billigere boliger på Frederiksberg, så Frederiksberg igen bliver en Hvordan kan man i fremtiden få råd til at bo på Frederiksberg? by, hvor de fleste har råd til at bo. Så får vi igen det Frederiksberg, som vi engang kendte.
Der må sættes snævre grænser
Sikringen af et tåleligt niveau af huslejerne er imidlertid i høj grad også et landspolitisk anliggende. Det vil kræve ændringer af lejelovene, så f.eks. § 5.2. afløses af regler, som sætter grænser for, hvor meget huslejen må stige ved moderniseringer. Reglen om fri leje for byggerier opført efter 1991 burde afskaffes, så byggerier i hvert fald efter en årrække får en omkostningsbestemt husleje. Man kunne også sætte snævre grænser for, hvor stor en del af pensionskassers og kapitalfondes formuer, der må investere i boliger, så spekulationsmekanismerne derved dæmpes.