Hvornår er man en husstand?

Ny dom sænker barren – men kun til udlejers fordel.

I en række situationer er det vigtigt, hvem lejers husstand er. Det gælder f.eks., hvis man gerne vil overtage et lejemål, men også når det skal fastslås, om lejer – eller lejers husstand – har begået noget ulovligt, som kan begrunde en ophævelse.

Samme begreb - forskelligt indhold

Lejelovene anvender begrebet husstand i flere af dens bestemmelser. Blandt andet fremgår det, at lejer ikke må overlade lejemålet til andre end medlemmer af sin husstand, ligesom en lejer kan fortsætte et lejemål efter en fraflyttet lejer, hvis de har været i husstand med hinanden i minimum 2 år, hvis fraflytningen skyldes lejers død eller flytning på plejehjem. Hvis fraflytningen sker frivilligt, er der også mulighed for fortsættelse, hvis der udover husstand har bestået et såkaldt samliv.

Der er et hav af domme på dette område, som hver især tager stilling til, om lejerne har haft det nødvendige husstandsfællesskab. Bevisførelsen kan udover partsforklaringer indeholde oversigt over betalinger, forsikringer, indretning af køleskabe eller endda julekort, hvis de er sendt til begge parter, da dette kan være med til at bevise, at de to beboere er blevet set som en enhed udefra. Bevisbedømmelsen er streng, og det kan ofte være svært for lejerne at løfte bevisbyrden, hvorefter fortsættelse nægtes og lejemålet skal fraflyttes.

Der er dog enkelte steder i lejelovene, hvor praksis har vist sig mere lempelig. Det er, når det skal fastslås, om et medlem af lejers husstand har gjort noget forkert.

Det fremgår af Almenlejelovens §90, stk.1, nr. 10, at udlejer kan ophæve lejekontrakten, hvis lejeren eller medlemmer af lejernes husstand forbryder sig mod en række bestemmelser i straffeloven. I modsætning til, når lejer ønsker at opnå en brugsrettighed, sætter retten ikke de samme krav op til, hvornår man er husstand, eller hvordan dette skal bevises. I en Østre Landsretsdom fra maj 2021 (trykt i TBB 2021 754Ø) kommer Landsretten frem til, at husstanden omfattede den dømte og udtalte: ”Således lægger vi til grund, at han flere gange ugentligt er kommet i lejemålet i forbindelse med sin skolegang, ligesom han nogle gange om måneden har overnattet i lejemålet”.

Hvis en lejer i samme situation havde ønsket at overtage et lejemål fra en fraflyttet lejer, og vedkommende alene havde overnattet der nogle gange om måneden, ville resultatet med sikkerhed ikke have været det samme.

Forskellen er skabt i retternes praksis

Når en lov anvender det samme begreb flere gange, betyder det som regel, at det også anvendes ens. Ligeledes er der ikke noget i lovens forarbejder - altså det materiale Folketinget kommer med inden tinget vedtager loven - der tyder på, at det har været meningen, at husstand skulle dække over forskellige situationer, afhængigt af om det er lejer, der vil opnå en rettighed eller udlejer, der vil fratage en rettighed. Forskellen er skabt ved domstolene og ikke i folketingssalen. Man skal derfor holde tungen lige i munden, når man vil undersøge, hvem der er – og ikke er – en del af ens husstand. Hvis man er i tvivl, bør man altid søge rådgivning hos sin lokale afdeling af LLO.