Ingen nye “hårde ghettoer” på listen. Men flere er i farezonen

Den såkaldte ghettoliste offentliggøres hvert år d. 1. december. Det er tiende gang, listen er lavet, men konsekvenserne ved at blive udråbt til ”hård ghetto” er større end tidligere.

Boligområder med ”hård ghetto”- stemplet skal nemlig lave en plan for, hvordan boligområdet i 2030 kan komme ned på maksimalt 40 pct. almene familieboliger ved nedrivning, salg, omdannelse eller opførelse af nye private boliger.

15 boligområder kaldes i dag for ”hårde ghettoer”, og det er de samme områder som sidste år. Alle disse boligområder har allerede lavet såkaldte udviklingsplaner, og disse planer er blevet godkendt af boligministeren.

Selvom der ikke kom nogen nye ”hårde ghettoer” i 2019, er flere boligområder i farezonen for at blive stemplet. Ifølge Fagbladet Boligen er fire områder i farezonen for 2020 og ti for 2021.

LLO: meningsløst

Ghettolovgivningen er nemlig ikke et afsluttet kapitel, men løber stadigvæk. Fristen i 2030 ændres ikke, så evt. nye ”hårde ghettoer” får kortere tid til at nedbringe antallet af almene boliger end de oprindelige boligområder på den hårde ghettoliste.

LLO mener ikke, at det er rimeligt at stemple beboerne i omfattede områder som ”hård ghetto”. Vi mener også, at listerne virker imod hensigten: Hvem vil flytte ind i noget, den danske stat kalder en ”ghetto”?

Samtidigt mener vi ikke, at det er de almene familieboliger, der er problemet, og at det er meningsløst at fjerne gode almene boliger i en tid med stor mangel på betalelige boliger.