Inkasso og sager i fogedretten - hvad er det egentlig?

Inkasso og sag i fogedretten lyder for de fleste af os ikke som noget særlig rart, men hvad er det egentlig? Og hvem kan benytte sig heraf?

Inkasso betyder indkrævning af en ydelse for en anden, og en inkassosag kan hjælpe dig, hvis du står i den situation, at din udlejer skylder dig penge, f.eks. fordi du har vundet en sag i huslejenævnet, og udlejer ikke vil følge afgørelsen. Det kan fx en advokat gøre for dig, og er du medlem i LLO Hovedstaden, kan du her få bistand til det.

En fogedretssag kan blive nødvendig, hvis det ikke er muligt at få pengene hjem via inkasso, eller ved at man selv stiller kravene til sin udlejer. En fogedretssag kan du faktisk selv føre, når blot kravet er under 100.000 kroner.

Hvem kan føre en fogedretsssag og kan det betale sig?

I princippet kan alle, der har et pengekrav, forsøge at inddrive det skyldige beløb gennem fogedretten. Dog skal man være opmærksom på, hvordan kravet er opstået og hvorvidt der er enighed om beløbet.

Hvorvidt det kan betale sig at starte en fogedretssag, kommer an på kravets størrelse, hvad udlejer ejer og muligvis også, hvem der ejer lejemålet. Der er omkostninger forbundet med at føre en fogedretssag, fx retsafgift til fogedretten, og det er desværre ikke alle omkostninger, man får dækket.

Inden du starter en fogedretssag op, skal du gøre op med dig selv, hvor langt du ønsker at gå, og hvad det er realistisk at opnå. Det er nemlig ikke altid, at det lykkes at få pengene udbetalt. Det danske fogedsystem er desværre ikke særlig effektivt, såfremt udlejer nægter at samarbejde eller simpelthen ikke har midlerne til at betale. Man kan i Danmark ikke gøre udlæg i løn og der er ikke krav om, at udlejer skal medtage dokumentation for lønindkomst, værdigenstande eller lignende, hvis sagen ender i fogedretten. Det er alene udlejers ord, som fogedretten lægger til grund.

Processen i fogedretten

Vælger udlejer ikke at betale det beløb, som vedkommende skylder efter inkasso eller efter, at man selv har stillet krav, kan man indsende sagen til fogedretten ved at udfylde et ”betalingspåkrav”, som findes på fogedrettens hjemmeside (domstol.dk). I den forbindelse skal der betales en retsafgift til fogedretten, som pt. er afhængig af beløbets størrelse mv. Dette ændres pr. 1. oktober 2021 til et fast beløb på 750 kr.

Når fogedretten modtager sagen undersøges betalingspåkravet, og der træffes af retten beslutning om, hvorvidt der kan ske forkyndelse for udlejer. Sker forkyndelsen, får betalingspåkravet 1. påtegning, og udlejer har 14 dage til at gøre indsigelse. Gør udlejer ikke indsigelse mod kravet, får betalingspåkravet 2. påtegning som betyder, at betalingspåkravet nu har samme virkning, som hvis der var faldet dom i en sag. Der er nu et fundament, som er gyldig til inddrivelse gennem fogedretten.

I stort set alle sager afholdes der et udlægsmøde med udlejer. Dette indkalder fogedretten til, man deltager telefonisk, undtagen udlejer, som skal møde op personligt. Under udlægsmødet er det et godt råd at forsøge at indgå en afdragsaftale med udlejer og få udlæg i lejemålet, såfremt udlejer ejer dette. Ejer udlejer ikke lejemålet, må man forsøge at få udlæg i andre værdigenstande, f.eks. en bil. Dette for at opnå sikkerhed for ens krav såfremt udlejer ikke kan indgå en afdragsaftale eller misligholder en sådan aftale. Hvis udlejer gør indsigelse mod kravet i fogedretten, vil sagen i næsten alle tilfælde blive henvist til boligretten.

Boligretten

Såfremt udlejer gør indsigelse mod betalingskravet, skal man tage stilling til, om man ønsker sagen prøvet ved boligretten. Er kravet under 50.000 kr., vil sagen blive en såkaldt småsag, hvor meningen er, at borgeren selv skal kunne føre sagen – hvilket vi dog fraråder. Er kravet på over 50.000 kroner, er det altid en god idé og ofte et krav, at man lader en advokat føre sagen.

Som man nok kan se, kan det at få sine penge hjem være ad en lang og stenet vej. Det kræver tålmodighed og is i maven, hvis man da ikke overlader det til andre.

Har du et krav mod din udlejer, og ønsker at du at få vurderet, hvad du skal gøre, er det altid din lokale LLO-afdeling, du skal tale med.