Skip to main content

KBH: Stor forskel på risikoen for at dø tidligt

Indenfor Københavns Kommunes grænser er der kolossal stor forskel på, hvor stor risikoen er for at dø tidligt.

På Nørrebro eller i Nordvest er risikoen størst. Og i ét bestemt område på Nørrebro - omkring Guldbergsgade – er der 59 pct.’s risiko for en tidlig død. Hermed menes før man fylder 75 år.

Undersøgelsen er lavet af Aarhus Universitet. Den viser også, at i et område af Indre By har kun 12 pct. er risiko for en tidlig død. Forklaringen er naturligt nok forskellige såkaldt socioøkonomiske vilkår – altså at nogle har økonomisk mulighed for at leve et sundere liv end andre.

På Nørrebro peger en repræsentant for beboerne på, at mange velstillede flytter fra bydelen, fordi der er mange små lejligheder og ikke så mange store. Det betyder, at dem der ender med at blive boende og dø, ofte kommer fra det almene boligbyggeri og derfor typisk er borgere med lav uddannelse og lav løn.

 

Om forfatteren

Se artikler af Kjeld Hammer

Redaktør på Vi Lejere.

Back to top