Skip to main content

Kommentar: Sæt pris på miljøet

Huslejenævnene må lade energirigtigheden indgå i vurderingen af det lejedes værdi. Energistyrelsen må være mere aktive håndhævere af loven. Og politikerne bør gøre kravene til klimaskærmene universelle.

Lovgivningen stiller krav om, at lejemål, der gør krav på at være moderniseret, ikke blot må ødsle med energiforbruget. Politikerne har altså en hensigt om, at der også i vor boligmasse skal være en prioritering af miljøet. Gode intentioner kan vi ikke få nok af; men gør det ikke alene.

25 pct. ikke godkendt

Køkkener i nutidige farver, badeværelser med italienske fliser og huslejen får et ryk opad med trefjerdedele; men omkring hver fjerde af de moderniserede lejemål har enten ikke fået godkendt deres klimaskærm eller lever ikke op til de politiske standarder. Der er ingen undskyldning for at undslå sig et energimærke, men det er en ekstra udgang for udlejer-ræven, at kravene til energiforbruget kun kan stilles, hvis det er første gang, lejemålet udlejes som moderniseret…

Ingen sammenhæng

En gruppe af lejemål, der befinder sig i småejendomme, har helt sit eget marked at regulere husleje på. I udgangspunktet skal lejen fastsættes som var den dikteret af omkostningerne, men alene fordi lejen sættes ud fra en sammenligning med tilsvarende lejemål, så ligger den allerede væsentlig højere end den leje, der sættes efter omkostninger. I de lejligheder med de huslejer, der i denne gruppe kan sammenlignes med priserne for moderniserede lejemål, kunne man forvente en standard for klimaskærme, der lever op til kravene for de lejemål, der angiveligt er brugt flest penge på. Men her bliver man skuffet.

Under halvdelen når op på de standarder! Det er ikke gratis at gøre et hus energirigtigt, og det vil være begrundet at antage, at det spejlede sig i priserne på lejemålene, men det gør det som bemærket ikke. Om huslejenævnene, når de ser på lejligheder, er forblændet af interiørets falske kulisser, skal jeg ikke gætte på, men der er ingen sammenhæng mellem de reguleringer, huslejenævnene gør i lejerne og den standard, lejemålene har for energirigtighed.

Hævet over loven

Det er tilgiveligt, at Guds huse er undtaget for at leve op til miljøstandarder, men næsten hver tredje Herre i småhusejendommene mener sig hævet over loven og har end ikke et energimærke! Den myndighed, der skal tilse, at loven håndhæves, Energistyrelsen, burde med forvaltningsloven i hånden kunne bede de myndigheder, der har får kendskab til at loven ikke overholdes, om at videregive informationerne - herunder til huslejenævnene.

Lejerne må kræve…

Det kan hænde, at en gruppe udlejere er enige med Trump om at miljøet bedst klarer sig selv. Men der er endnu politisk og lovgivningsmæssig opbakning bag et mere nuanceret standpunkt. Lejerne må kræve at se energimærket. Huslejenævnene må lade energirigtigheden indgå i vurderingen af det lejedes værdi. Energistyrelsen må være mere aktive håndhævere af loven, og politikerne bør gøre kravene til klimaskærmene universelle, også selvom lejemålene var moderniseret før 1. juli 2015.

 

Om forfatteren

Kjeld G. Christensen

Lejeraktivist, huslejenævnsmedlem, Aarhus.

Back to top