KV17: Fem ting man kan gøre for lejerne

Kommunevalget er vigtigt for lejerne. Her er fem ting, kandidaterne, der beder om din stemme.

Lejernes rettigheder er helt overordnet noget, Folketinget bestemmer. Men kommunerne har stor indflydelse på, om og hvordan disse rettigheder bliver taget hånd om. I LLO oplever vi, at der er stor forskel på, hvordan de enkelte kommuner prioriterer – også når det gælder lejeforhold og den måde, lejerne bliver behandlet på. Helt overordnet er der fem ting, man helt konkret kan gøre for lejerne på kommunalt plan:

Vær sikker på at kommunens beboerklagenævn og huslejenævn har tilstrækkelige og kvalificerede ressourcer til rådighed.

• Der er stor forskel på den faglige kvalitet og sagsbehandlingstiden i landets huslejenævn. I nogle kommuner tager nævn for eksempel ikke ud og ser på et lejemål, når det skal vurderes, hvad der skal betales i leje (det lejedes værdi), i andre går man altid ud på besigtigelse. I nogle nævn er sagsbehandling nærmest konsekvent på mere end ét år, i andre nævn er man generelt nede på en sagsbehandling på 3 måneder.

• I nogle nævn er afgørelser meget kortfattede, uargumenterede og fylder oftest kun en enkelt side, hvor andre nævn typisk har 4-5 siders afgørelse med tydelige begrundelser for afgørelsens udfald.

Tag stilling til huslejeniveauet i din kommune, vedtag at følge boligreguleringsloven, hvis den ikke allerede er vedtaget.

• Boligreguleringsloven giver lejerne flere rettigheder og fungerer som en beskyttelse både i forhold til huslejens størrelse, vedligeholdelse, forbedringer osv.

• Boligreguleringsloven er heldigvis allerede vedtaget i de fleste kommuner, men den mangler i Billund, Fanø, Ærø, Fredensborg, Greve, Herning, Holstebro, Ikast-Brande, Læsø, Mariagerfjord, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Samsø, Solrød, Struer, Thisted, Tønder, Varde og Vesthimmerland kommune.

Sæt flere kommunale ressourcer af til at bekæmpe skimmelsvamp.

• Kommunens tekniske forvaltning har stor indflydelse på om og hvordan der bliver grebet ind overfor sundhedsfarlig skimmelsvamp, for kommunen har tilsynspligt, men beslutter selv, hvordan dette skal udføres. Det betyder, at der er stor forskel på hvor hurtigt der reageres, og hvornår kommunen f.eks. mener, at der er nærliggende sundhedsfare etc.

• De enkelte kommuner bør arbejde for, at der reageres hurtigt og præcist, når der er mistanke om, at kommunens borgere bor i usunde boliger. Dette kan gøres ved at sikre, at der dels er et tilstrækkeligt antal kvalificerede personer til at foretage tilsyn, og dels ved at sundhedsfaren vurderes på en måde, hvor tvivlssager kommer beboerne til gode.

Byg flere almene boliger i kommunerne.

• Landet over er der meget stor forskel på, hvor mange almene boliger der er i kommunerne. Ifølge Landsbyggefonden er f.eks. 64% af Brøndby kommunes boliger almene, hvor det samme kun er tilfældet for 4% af Gentofte kommunes boliger.

• Andelen af almene boliger betyder samlet set noget for huslejeniveauet i den enkelte kommune. For de almene boligers er en såkaldt ”balanceleje”, hvor huslejen afspejler driften af ejendommen, udgifterne og indtægterne skal være i balance – og der skal ikke være profit til ejeren, som ved privat udlejning.

Vær opmærksom på, at de kommunale boligskatter også påvirker lejerne.

• Det er en overset problematik, at lejerne også betaler for de skatter og afgifter, der kommunalt bestemmes og lægges på ejendommene. Stigninger i f.eks. grundskyld lægges direkte oven i lejen og har derfor stor betydning – også for lejerne, der som en sidebemærkning ikke har mulighed for at klage over stigningen – da dette normalt er forbeholdt husejerne.