Skip to main content

Lav stigning i nettoprisindekset for oktober

Danmarks Statistik oplyser, at inflationen er faldet til sit laveste niveau i mere end to år. Nettoprisindekset steg med 0,5 % ift. oktober 2022, det er det laveste niveau siden marts 2021.

Nettoprisudviklingen er dermed noget under huslejeloftet på 4%.

Det er gode nyheder for lejerne med en nettoprisindekseringsklausul i lejekontrakten.

Bemærk at huslejeloftet fra 2022 alene er et loft. Hvis udviklingen i nettoprisindekset er lavere end 4%, er det udviklingen, der gælder.

Når udviklingen er 0,5 % for oktober 2022-2023 så reguleres huslejen på baggrund heraf. Hvis lejekontraktens klausul tager udgangspunkt i oktoberudviklingen, er den maksimale stigning 0,5 % og ikke 4 %.

Bemærk endeligt, at en række andre takster i lejelovgivningen også reguleres med nettoprisindekset (fx hensættelser til vedligeholdelse), som derfor også får betydning for lejere, der ikke får hele deres husleje reguleret efter reglerne om nettoprisindeksering.

Se nyheden på Danmarks Statistiks hjemmeside

 

Om forfatteren

Se artikler fra Anders Svendsen

Chefjurist, LLO i Danmark.

Back to top