Leder: Udlejer-moral skal revideres!

Siden Vi Lejere i september 2023 under overskriften ”Fraflytnings-krigen” igen satte fokus på problemstillinger, man kan støde ind i, når man som lejer flytter fra en lejlighed, er det væltet ind med eksempler og konkrete beretninger. Som alle lejere ved, så er der tusindvis af kroner på spil i en fraflytning – ofte 10.000-vis.

I LLO´s blad Vi Lejere 1. 2024 kan du læse endnu en stribe eksempler på, hvor skidt det står til med moralen hos visse udlejere. Det er beretninger om kneb, krumspring, ulovligheder og vilde påstande – ofte efter ”går-den-sågår- den”-princippet. Og der er tilsyneladende ingen forskel på, om udlejerne er store professionelle administrationsfirmaer eller mindre, nærmest familieejede foretagender.

En ung lejer i Jylland blev præsenteret for en gigantisk fraflytningsregning på 264.000 kr. efter godt to år i lejemålet, men vandt sin sag i huslejenævnet med hjælp fra LLO’s servicekontor i Aarhus. Han fik, som du kan læse på side 12 og 13, nedsat beløbet med mere end 182.000 kr. Ved nærmere granskning fandt lejeren ud af, at de uigennemskuelige regninger fra tømrer, maler og gartner kunne føres tilbage til familiemedlemmer til udlejeren!

På Fyn undrede en ældre, kvindelig lejer sig over en huslejeforhøjelse på 314 kr. pr. måned. Efter at LLO var gået ind i sagen, endte hun med i stedet med at få 54.000 kr. tilbage fra ulovlige huslejestigninger siden 2013 og tilmed nedsat sin husleje med mere end 1.700 kr. pr. måned.

I Nordsjælland blev en lejer - efter 4 1/2 måned i huset – præsenteret for en stor efterregning. Fakturaen fra maleren viste, at arbejdet til hendes store undren blev udført, mens hun og familien stadig boede i huset! Efter en hård kamp med bare at komme igennem til ejendomsadministratoren, Newsec, fik hun hele sit depositum på 24.000 kr. tilbage. Det hele var en ”misforståelse”.

En helt anden type sager er fra pårørende, der fortæller om store regninger efter selv meget korte boperioder på plejehjem. Regninger kan være svære at overskue eller forholde sig til, hvorfor man ofte i situationen accepterer kravene uden at gøre indsigelse.

I pressen har der også været beretninger om, hvordan regelsæt kan spænde ben for, at f.eks. særligt tilpasset indbo - skabe eller gardiner - kan blive i lejligheden og overtages af næste lejer, hvis denne er interesseret.

Der er næsten altid en årsag til, at specifikke regler er kommet til. Men der er tilsyneladende store forskelle på, om og hvordan reglerne håndhæves rundt omkring i f.eks. boligselskaber. Og i en tid med øget fokus på genbrug og ressourceforbrug, så virker det åbenbart, at problemstillingen – så lille den end kan synes – udsættes for et realitet- og rimelighedstjek - når man mu alligevel skal i gang med lovrevision på boligområdet.

Jo, der er meget, der trænger til en revision. Først og fremmest moralen hos visse udlejere!