Skip to main content

Lejer: Skal jeg betale ekstra for trappevask?

Hej LLO

Min udlejer kræver et fast beløb hver måned for trappevask, som ligger oven i min husleje. Der står i lejekontrakten, at jeg skal betale for trappevask, må udlejer så gøre det? Eller skal den udgift være en del af huslejen? Og hvad gør jeg, hvis det er ulovligt?

Mvh. en lejer

 

Svar:

Som udgangspunkt må din udlejer ikke opkræve betaling for trappevask som et separat beløb ud over din husleje. Trappevask ses nemlig som en almindelig udgift til at holde ejendommen ren – en såkaldt driftsudgift. Reglen er, at den slags udgifter skal være med i den husleje, du betaler, medmindre der er en klar lovbestemmelse, der giver mulighed for, at udlejer kan opkræve driftsudgifter separat, og det er der ikke for trappevask. 

Du kan derfor klage over dette overfor udlejer og eventuelt efterfølgende indsende sagen til Huslejenævnet i din kommune. Hvis du har brug for rådgivning eller hjælp til at kontakte udlejer og Huslejenævnet, anbefaler jeg, at du kontakter din lokale LLO-afdeling, som kan hjælpe dig med sagen.

Med venlig hilsen Rikke Daugaard Jepsen, Kontorleder, LLO’s servicekontor i Aarhus. 

Om forfatteren

Se artikler af Rikke Daugaard Jepsen

Kontorleder og jurist i LLO´s Servicekontor i Aarhus

Back to top