Lejernes tryghed er truet: LA vil sætte huslejen op

Illustration: Jette Svane

Hundredtusinder af lejere risikerer huslejestigninger, hvis Liberal Alliance får flertal for at fjerne lejernes beskyttelse mod store huslejestigninger i private lejeboliger. 

Liberal Alliances boligudspil vil få alvorlige konsekvenser for lejerne i Danmark. Hundredtusinder af lejere risikerer markante huslejestigninger, hvis partiets forslag gennemføres.

LA vil fjerne reglerne om boligregulering, så lejen kan stige til det lejedes værdi i nuværende lejemål. Det vil medføre en højere husleje på op til 33 procent i 334.900 private lejeboliger*.

I de 334.900 husstande bor der cirka 569.000 mennesker – pensionister, studerende og børnefamilier, der vil blive voldsomt pressede af store huslejestigninger på op til 33 procent.

”Vi er 2,2 mio. mennesker i Danmark, der bor til leje i cirka 1.350.000 lejeboliger. Mere end halvdelen af alle lejere er utrygge og bekymrede for huslejestigninger. Alle skal kunne sove trygt om natten uden frygt for pludselige huslejestigninger”, siger formand for LLO Helene Toxværd.

”Derfor er det helt utroligt, at det er lejerne, der skal betale prisen for, at udlejerne skal kunne hæve huslejen frit, som Liberal Alliance ønsker det. Det hører ingen steder hjemme, når alle partier vil sikre boligejernes tryghed i boligen. Trygge, stabile og forudsigelige boligvilkår er afgørende for alle borgere – også lejerne,” siger Helene Toxværd.

37.100 kr. i huslejestigning

Den fri markedsleje skal gælde i alle private lejeboliger, når de genudlejes, skriver Liberal Alliance i sit boligudspil: ”LA vil sætte huslejen fri ved nyudlejning af boliger”.

Konsekvensen er dramatisk: Udlejeren kan sætte huslejen markant op for de nye lejere - til såkaldt markedsleje. I byer som København er der mange tusinde kroner.

Nye beregninger viser, at det vil påvirke cirka 450.000 husstande, når de flytter ind i en ny privat lejebolig. Vismændene i DØR vurderer, at stigningen kan være på 37.100 kr. pr. år for en københavnsk husstand ift. den nuværende husleje**.

I dag betaler lejere, der bor i nyere private udlejningsboliger, en formue i husleje, da lejen kan sættes frit i private lejeboliger, der er taget i brug efter den 31. december 1991. I alt cirka 200.000 lejeboliger har fri markedsleje i dag, og antallet af nye private lejeboliger stiger, da det er en lukrativ forretning for bl.a. kapitalfonde og pensionskasser at investere i.

40 % huslejestigning

Huslejerne er steget 40 procent fra 2018 til 2025 – fraregnet inflation - ifølge udlejernes organisation EjendomDanmark. Flere partier taler nu for at indføre et huslejeloft. Seks ud af ti lejere er bekymrede over stigende huslejer (Realdania 2024).

Et konkret eksempel er Camilla - en fraskilt enlig pædagog med to børn, der har 21.000 kr. udbetalt i løn. For en treværelseslejlighed betalte hun 16.000 kr. plus el hver måned.

 

KILDER
* Kilde: En ekspertgruppe under det daværende Trafik- og Boligministerium fandt, at overgangen fra omkostningsbestemt leje til det lejedes værdi for den samme bolig i sig selv vil medføre lejestigninger på mellem 9–33 procent, afhængigt af beliggenhed.
** Kilde: Vismændene i Det Økonomiske Råd: Dansk Økonomi, 2023: Kapitel IV, Regulering af private lejeboliger.

Øvrige kilder fremgår i et notat om Liberal Alliances boligudspil. Læs notat fra LLO 

 

PRESSEKONTAKT

Formand for LLO Helene Toxværd og chefjurist i LLO Anders Svendsen tlf. 33 86 09 21. Mail: llo@llo.dk

Claus Højte, direktør i LLO, træffes på tlf. 36902874 eller mail: csh@lloh.dk  

 

FAKTA
LA foreslår, at lejen fastsættes efter reglerne om ”fri leje” ved genudlejning (når lejer flytter). Indtil det sker, vil LA fjerne reglerne om boligregulering. Det skriver LA i sit udspil her:

”[…] I Liberal Alliance vil vi sætte huslejen fri ved nyudlejning af boliger. Alle lejekontrakter, som er indgået under de nuværende regler, vil fortsat være beskyttede, men når en lejlighed fraflyttes, vil den nye lejer være omfattet af de allerede gældende regler for udlejningsboliger, som er opført efter 31. december 1991. Indtil da skal vi ophæve principperne fra 'boligreguleringsloven' i de 79 kommuner, som fortsat er 'regulerede'. […]. (Kilde: s. 8-9, 2025)

 

 

FAKTA
Konsekvenserne af, at Liberal Alliance (LA) vil deregulere huslejen i private lejeboliger i to trin:

    • Som det første vil LA ændre reglerne for eksisterende lejekontrakter, så lejen kan stige til det lejedes værdi. Det vil medføre en højere husleje. Det skyldes, at man fjerner reglerne om boligregulering. Det er i dag tilfældet i de 20 uregulerede kommuner. Lejerne kan forvente en huslejestigning på mellem 9 – 33 % afhængigt af beliggenhed, med de største stigninger i de store byer.
    • Cirka 334.900 husstande i eksisterende lejeforhold vil risikere en huslejestigning, hvis forslaget gennemføres. I de 334.900 private lejeboliger bor der cirka 569.000 personer. Der bor i gennemsnit 1,7 personer i hver privat lejebolig.

    • Som det andet vil LA ændre reglerne ved genudlejning (nyudlejning). Ved nye lejeaftaler skal huslejen kunne sættes til fri leje. Det er endnu højere end både det lejedes værdi og omkostningsbestemt husleje. Vismændene har regnet ud, at det vil føre til gennemsnitlige årlige lejestigninger på cirka 17.000 kr. i forhold til den leje, som betales i dag. I København vil stigningen være cirka 37.000 kr. årligt pr. lejemål, og i hovedstadsområdet på cirka 32.000 kroner.
    • Cirka 450.000 boliger vil kunne blive omfattet af reglerne om fri leje, hvis forslaget gennemføres. Forslaget er det samme, som Venstre foreslog ved folketingsvalget i 1998.
    • Huslejestigninger ved fri leje rammer samlet set de laveste indkomstgrupper hårdest.

    • Forslag om fri leje i almene boliger kan medføre huslejestigninger i 643.000 almene lejemål. Forslaget er uklart og efterlader stor usikkerhed om huslejeniveauerne (se s. 4 i notatet)

 

 

VÆLGERGUIDE

 

Om forfatteren

Jens Peter Kildevang

Journalist og redaktør af Vi Lejere.

Kontakt: redaktion@llo.dk 

Back to top