Skip to main content

LEMVIG: Lejer fik både depositum og strafgebyr udbetalt

LLO sikrede lejer  20.327 kr.  Udlejer nægtede at tilbagebetale  13.500 kr. i depositum. Huslejenævnet afgjorde, at der ikke var reklameret rettidigt, og pålagde udlejer at tilbagebetale beløbet samt et strafgebyr på  6.827 kr. 

Lejer kontaktede LLO, da udlejer ikke tilbagebetalte lejers depositum efter fraflytning. Udlejer svarede ikke på LLO’s henvendelse til udlejer, og sagen blev derfor indbragt for huslejenævnet. 

I forbindelse med sagens behandling hos nævnet fremsendte udlejer materiale til nævnet, og på baggrund heraf kunne nævnet fastlægge, at udlejer ikke havde foretaget rettidig reklamation, og der kunne derfor ikke fradrages noget beløb til istandsættelse i lejers depositum. 

Nævnet besluttede derfor, at udlejer dels skulle betale det fulde depositum på 13.500 kr. retur til lejer. Desuden skulle udlejer betale det lovbestemte strafgebyr på 6.827 kr. til nævnet, fordi lejer fik fuldt medhold i sagen. 

Lejer ønsker at være anonym. 

Om forfatteren

Jens Peter Kildevang

Journalist og redaktør af Vi Lejere.

Kontakt: redaktion@llo.dk 

Back to top