Lige til højrebenet - Ny Højesteretsdom
Højesteret har slået fast, at lejeloven skal forstås efter både sin (klare) ordlyd og forarbejder, i en ny dom af 13. juni 2024.
I den konkrete sag var spørgsmålet om udlejer måtte sætte huslejen op.
Lejemålet var beliggende i en mindre ejendom (småhus) med både beboelse og erhvervslejemål (et såkaldt ”blandet” lejemål).
Konkret forsøgte udlejer at dokumentere, at hans varslede huslejestigning var korrekt med henvisning til huslejen i sammenligningslejemål beliggende i ejendomme, hvor der alene var beboelseslejemål (”rene” beboelseslejemål).
Lovgivningen foreskriver, at der hvad angår ”[…]lejeforhold i ejendomme med lokaler, som anvendes til andet end beboelse, [skal -red.] ske sammenligning med lejen for lejeforhold i tilsvarende ejendomme.”
Højesteret udtalte at ”Ordlyden af [den relevante paragraf -red.], er klar, og Højesteret finder, at forarbejderne ikke giver fornødent grundlag for at fortolke bestemmelsen i strid med sin ordlyd.”
Dommen understreger hvor vigtige forarbejderne er for Højesterets vurdering af sagen. Som præmisserne er formuleret, kunne man godt fortolke imod ordlyden, hvis bare forarbejderne havde givet et tilstrækkeligt sikkert grundlag herfor.
Endeligt så kan man (som Jakob Juul-Sandberg korrekt påpeger) diskutere om disse sammenligningslejemål ikke kunne være afvist af andre årsager.
Under alle omstændigheder er der nu klar besked: I småhuse kan blandede lejemål kan ikke sammenlignes med rene beboelseslejemål. I stedet skal der sammenlignes med lejeforhold i tilsvarende ejendomme.
