Lissabon: Hvad er der galt med denne bygning?

Jeg havde fornøjelsen af at deltage i en workshop for den internationale lejerkongres hos International Union of Tenants (IUT). Vi fik en meget kyndig gennemgang af det portugisiske boligmarked på byvandring med byforsker Luis Mendes.

Lissabons boligmarked er meget anderledes end det danske. Blandt andet er AirBnB en langt større udfordring, da rige turister på få dage ofte kan betale mere end portugisere med beskedne indtægter (gennemsnitsindkomsten i Portugal er ca. 2,5 gange lavere end i Danmark).

Reguleringen af husleje er også helt anderledes end i Danmark. Der er markedsbaseret husleje i Portugal og ingen huslejeregulering. Måske skulle man tro, at dette vil føre til en optimal benyttelse af boligmassen: at efterspørgslen og udbuddet på sigt ville følges ad og alle boliger ville blive udnyttet med den højeste leje som markedet kan bære.

Det er dog ikke virkeligheden i Portugal. I stedet er mere end hver sjette bolig i Lissabon tom. Ejendomme købes op som andre investeringsobjekter, i håb om at prisen vil stige senere -på samme måde som at investere i guld eller aktier. Det afgørende er her ikke den konkrete udnyttelse af ejendommen (at den bruges som bolig), men håbet om at ejendommen på sigt bliver mere værd.

Så for at slutte med at bespare spørgsmålet øverst oppe: ”hvad er der galt med denne bygning”, så er det, at den har stået tom i mere end 10 år og har haft mere end tre ejere. Den er beliggende i det smukke traditionsrige Alfama-kvarter tæt på kysten, men ingen får lov at bo i den. Kigger man godt efter, kan man se, at der er papir på indersiden af vinduerne.

Det er et kæmpe problem for portugiserne, at de ikke kan kræve at tomme boliger bliver beboet. Modstandere af at indføre en bopælspligt kalder det kommunisme, men de portugisiske eksperter kan blandt andet henvise til de danske regler. På den måde er Danmark et boligpolitisk foregangsland.