Chefjurist i LLO Danmark Anders Svendsen udtaler, at Blackstone-indgrebet fra 2020 ikke har vist sig at være tilstrækkeligt. Udtalelsen falder i et interview med Byrum Monitor.
Blackstone-indgrebet fra 2020, der netop blev indført for at dæmme op for de såkaldte gennemgribende moderniseringer, som medførte huslejestigninger på i gennemsnit 80%. Moderniseringerne er også kaldet 5,2-moderniseringer og 19, 2-moderniseringer efter den paragraf i hhv. boligreguleringsloven og lejeloven, som muliggør disse huslejestigninger.
Anders Svendsen mener dog ikke at man er politisk i mål endnu og udtaler:
»Blackstone-indgrebet har ikke forværret problemet, men det har heller ikke helt løst problemet.«
Ifølge Anders Svendsen var der før Blackstone-indgrebet 2.850 almindelige betalige lejemål, der forsvandt årligt, og det tal ligger nu på 1.500.
»Det indikerer, at tilstrømningen er lavere, men der er jo stadigvæk hul i spanden – det er bare et lidt mindre hul, hvis man kan sige det på den måde,« svarer han.
»Så langsomt løber vi tør for de betalige lejemål, hvis man ikke gør noget.«
Hvis hullet i spanden bliver mindre, har indgrebet så ikke reelt virket?
»Der var ikke stemmer nok i Folketinget til at lukke hullet, men havde man ikke gjort noget, så havde vi mistet mere end 1.350 betalelige lejemål mere end nu. Vi savner dog stadigvæk en holdbar politisk løsning på problemet.«
Artiklen afslutter med at konstatere, at det ikke har været muligt at få en kommentar fra Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil.
Læs artiklen her (kræver abonnement).
LLO har kæmpet for fair husleje og gode boliger i over 100 år. Følg os her: llo.dk, Facebook, Twitter, Linkedin