Skip to main content

LLO-folk ind i kriminalpræventivt arbejde

LLO’s hovedbestyrelse besluttede på sit møde i september at udpege to kandidater til plenarforsamlingen i Det kriminalpræventive Råd efter afdøde Peter Andersen.

Det blev Sheku A, Jalloh og Annette Kongebro, der vil give møde på skift. De bor begge til leje på Amager i København.

Det kriminalpræventive Råd har som overordnet formål at nedbringe antallet af kriminelle og flergangsofre samt udsatte steder, hvor kriminalitet finder sted. Derudover ”at fremme tryghed og samfundets robusthed overfor kriminalitet”, som det hedder. Plenarforsamlingen har 60 medlemmer, som nedsætter fire faste udvalg. I disse har LLO hidtil haft sæde i By-og Boligudvalget og udvalget for børn og unge.

Udvalgene holder en række temamøder i løbet af året og deltager aktivt i konkrete projekter. Rådets formand og næstformand er udpeget direkte af justitsministeren.

 

Om forfatteren

Se artikler af Kjeld Hammer

Redaktør på Vi Lejere.

Back to top